De skulle have trukket håndbremsen tidligere.

Fast & Furious 8





**** Spoilers ***** Spoilers ***** Spoilers ***** Spoilers ***** Spoilers

Nå nå nå, så er vi på den igen. Jeg har set de fleste af filmene i denne franchise, og et eller andet sted, dybt inde i mit hjerte, har jeg et blødt punkt for dem. Mit forhold til Fast & Furious har altid lidt været som at prikke en bums, det gør sådan lidt ondt, men smerten fører noget rart med sig. 8’eren her, det er sådan en snydebums. Man klemmer og klemmer, og det gør nas, men der kommer intet ud. Ingen katarsis. Jeg ved ikke helt hvad der skete, for på overfladen har den alt det den skal have, men af en eller anden grund følte jeg bare aldrig, at den blev tilnærmelsesvis mere end overflade. Enten er jeg fkking tabt, eller også giver den her film bare ingen mening. 
Nu vil jeg genfortælle filmens handling, og undervejs vil jeg udpensle de steder, hvor jeg enten ikke forstår karakterernes handlinger eller slet og ret filmens idéer. Jeg vil dog lige gøre opmærksom på, at jeg ikke rigtig husker de andre film, så der er sandsynligvis passager i filmen jeg ikke forstår, fordi jeg ikke har hele konteksten med. 



Vi møder Toretto og Letty på Cuba. De er godt i gang med deres bryllupsrejse, tillykke til dem. Toretto bliver selvfølgelig nødt til at være “en mand” - og ja, det udtryk bruger filmen flittigt til at retfærdiggøre deres små-psykopatiske adfærd. “Man up and save the world” - modsætningsvist spiller den også på ordet “bitch” til at beskrive en mand af tvivlsom kaliber, altså en tøs. Undskyld, der tabte jeg lige tråden i kønsdebatten, og det emne er alt for dybt lige nu. 
Toretto’s fætter skylder altså en cubansk gangsterboss penge, og dersom han ikke kan betale, vælger bossen at pantsætte hans bil, .. Ehh, hvorfor? Så I bilen, seriøst? Nå, hvorom alt er, så skal man ikke fucke med en Toretto, og Dom udfordrer ham derfor til et ræs - vinderen får taberens bil. For at bevise, at det ikke handler om bilen, men om personen bag rettet, kører Dom i fætterens lorte bil - angiveligt den langsomste på hele øen. For at have en chance i kapløbet, bliver Dom nødt til at lave bilen om til en tikkende bombe af nitrogas og alt muligt jeg ikke fatter… Måske lidt modstridende med hans oprindelige tese om, at det ikke handler om bilen, men føreren? Han vurderer i hvert fald, at det er værd at risikere sit liv og sin bryllupsrejse for at lære hans modstander en ting eller to om respekt. Selvfølgelig vinder han, og det er nogle fede scener, og jeg har helt sikkert set filmen med forkerte briller på, hvis jeg lader mig tirre af dette. Det er jo for fanden ånden i Fast & Furious! Når jeg nu alligevel vælger at beskrive det så detaljeret, er det fordi, at det på mange måder sætter standarden for resten af film. En film der er så gennemsyret af underlige og uforklarlige beslutninger og motiver.

En morgen efter ræset bliver Dom kontaktet af hackerdronningen Cipher. Gennem 2tal strategisk overlegenhed manipulerer hun bare lige hans skæbne, så han kommer vadende lige til hende, med en mulepose indeholdende (gæt) ……. et baguette og en rose. Så står hun der, med dreads der er dreads nok til at være chik, men ikke dreads nok til at vække forargelse, og lader som om hun skal bruge hans hjælp under kølerhjelmen. Det viser sig så, at hun har noget på Toretto, noget så alvorligt at han vil vende sit hold ryggen og kæmpe hendes kamp. Man ved dog ikke rigtig hvad hun skal bruge hans hjælp til, før ret sent i filmen. En smule paradoksalt viser det sig, at hun ønsker at stille verdens supermagter til ansvar for deres ugerninger mod menneskeheden, eller naturen, eller et eller andet. Det kommer filmen ikke rigtig ind på. Han skal gøre to ting for hende: Stjæle en EMP og efterfølgende kapre en russisk ubåd der indeholder atomvåben. For overblikkets skyld har jeg sprunget lidt i handlingen, og jeg tillader mig lige at vende tilbage: Jeg forstår slet ikke, hvorfor det skal være en hemmelighed overfor hans “familie”? Hun holder hans ex og hans søn indespærret, og truer med at slå dem ihjel hvis ikke han hjælper. Hvorfor kan han ikke bare sige det til de andre, og så kan de alle assistere ham i missionen, og dermed sikre de to’s overlevelse? Og nu, amen for helvede, fra nu af taber filmen bare fuldstændig enhver form for logik. Efter han har denne samtale med hende, bliver Luke Hobbs indkaldt af en specialagent der repræsenterer regeringen. Han får en mission, som går ud på at stjæle selv samme EMP, som den Toretto skal stjæle til Cipher. Hobbs får samtidig af vide, at regeringen intet ansvar kan tage, og heller ingen hjælp kan yde ham hvis han får brug for det. Dette lader dog ikke til at bekymre Hobbs synderligt, og han er ikke langsom til at acceptere missionen og vælge sit hold.

Efter en vellykket første mission, tordner Toretto ind i siden på Hobbs med sin bil, og stjæler herefter EMP’en. Denne handling kunne nemt være endt i døden for Hobbs, og hele fundamentet hvorpå F&F hviler - “family first” - ville smadres i tusinde stykker.
Senere skal Cipher og Toretto bruge “Gods Eye”, en software udviklet af den super lækre og overhovedet ikke troværdige hacker Ramsey. De får softwaren ved at smadre mødelokalet hvor “familien” holder til. Her stod jeg helt af: Hvorfor ville Toretto udsætte dem for det angreb? De kunne jo være døde alle sammen! Jeg fatter det slet ikke - det stemmer igen ikke overens med hverken hans eller filmens karakter.

Nå, de stjæler så Gods Eye, men skal aldrig sådan rigtig bruge det alligevel. Toretto svigter selvfølgelig ikke sin familie, og han begynder at planlægge, hvordan han kan få alt hvad han ønsker: Sit barn og sin hævn. Han udtænker en snedig plan, som bl.a. indebærer et møde med Jason Stathams mor (ja, vi troede alle han hed Deckard og var en skurk, men så fandt vi ud af, at han er en medaljehædret kaptajn fra hæren. Straks blev han til Jason Statham - det havde også været for underligt, hvis han spillede en anden rolle en sig selv).
Mødet med Stathams mor camoufleres af gangsterbossen fra Cuba, der gengælder sin respekt ved at parkere en varevogn foran det eneste kamera, der ville afsløre Torettos utroskab mod Cipher. Senere ser vi Cipher udmanøvre årtiers forskning inden for selvkørende autotransport, ved at hacke samtlige biler i NYC, og herefter få dem til at lystre sin vilje. Det kan undre en, at hun ikke blot hacker denne varevogn og flytter den med sit tastatur.

Senere ser vi Torettos familie forsøge at fange Toretto. Han sidder noget i saksen, der i midten af lyskrydset, da de alle med hver sin bil har harpuneret hans karosseri. Det eneste jeg tænkte var, at jeg seriøst ikke fattede hvordan de harpuner kunne holde? Hans bil har 5000 heste, hvorfor blev de harpuner ikke bare flået ud igen i det øjeblik han trykkede på speederen?
Det næste der sker er, at de jagter Toretto og Cipher til Rusland. Alle fra familien må hver i sær vælge deres køretøj, og gudhjælpemig om halvdelen ikke vælger Bentleys og alle mulige andre sportsvogne. De skal køre på is? Det er så dumt, at det næsten er utilgiveligt. Men lederen af missionen, Little Nobody, er også så inkompetent til sit arbejde, at jeg ville kunne gøre det bedre, og jeg ved seriøst ikke en skid om militærstrategi. Det ender så med at de bliver jagtet af en ubåd. Russerne er kendt for at have bygget verdens hurtigste ubåd, K-222, der kunne bevæge sig med ca. 90 km/t under vandet. I filmen her sejler ubåden ikke bare under vandet, den bryder fkking isen, og den gør det lige i hældende på en Bentley med speederen i bund. Cipher er i alvorlige problemer, og i desperation aktiverer hun et varmesøgende missil. Hele teamet har det sådan her: “Oh fuck, it’s a heat seeking missile!” og jeg spekulerede over, hvorfor hun forsøgte at slå dem ihjel med en ubåd før hun forsøgte dette. Undervejs skyder hun Elena, Torettos ex og barnets mor. Hun gør det som en underlig slags hævn for, at Toretto har forhindret hende i at få succes tidligere. Men tænk hvis Elena overlevede, det ville være alt for underligt med et trekantsdrama mellem hende, Toretto og Letty. Derfor blev hun nødt til at dø. 


Jeg springer direkte til slutningen: De sidder på en fee’ tagterasse i storbyen, og alle er der. Der er god stemning og bøffer på grillen, og filmen begynder at ligne sig selv igen. Så skal sønnen selvfølgelig præsenteres, og jeg sad bare og krydsede fingre for, at navnet ikke blev “Bryan” - Nu skal jeg træde varsomt, for jeg synes på en måde det er smukt, at de fortsat hylder Paul Walker, men de gør det bare så overdrevet og klistret. I filmens univers er han jo ikke død. Allerede tidligere i filmen, da Elena svigtede feminismen og benægtede sin egen ret til at navngive barnet, fordi denne gode skal tilfalde faderen, viste jeg bare navnet ville blive Bryan. Og det er jeg ret sikker på, at hele biografen gjorde. Og havde de holdt det der, havde det på en måde været smukt. Men de skulle lige køre den helt ud over kantet, og endnu engang mose budskabet lige i vores ansigter. 



Jeg synes egentlig ikke det var en god filmoplevelse. Jeg kan godt nyde ligegyldig action, men det her blev så ligegyldigt at jeg blev ligeglad. 2 timer og 15 minutter er også bare alt for lang tid, især når halvdelen af replikkerne er decideret idiotiske oneliners og pinlige forsøg på verbale piskeslag. Jeg synes filmen snubler over sig selv oftere end jeg kan tilgive. Når det er sagt, så elsker jeg Vin Dielsen og Dwayne Johnson. Jeg elsker også Charlize Theron og Jason Statham. Det gik bare ikke denne gang.