Tegneserievold med ekstra smæk på
4.0
Superlejemorderen John Wick fik sin hævn i etteren, men hans genkomst i den kriminelle underverden får en mafiaboss til at forlange, at Wick betaler en gammel gæld.
"John Wick" var en stor positiv overraskelse, da den ramte biograferne for tre år siden. En stilfuld, genrebevidst energibombe af en actionfilm, der trådte speederen i bund og aldrig så sig tilbage. Og det er lykkedes at samle det samme hold til toeren, så instruktør Chad Stahelski kan fortsætte hovedpersonens historie umiddelbart efter etterens slutscene. Bedst som John Wick tror, at han er færdig, kommer der nye udfordringer, og så bliver speederen ellers bare hamret i bund igen.
Andet kapitel er nemlig i den grad mere af det samme. Blodballet i flot stil, bare lidt vildere, lidt mere overdrevet og lidt blodigere. For at håndtere, at han skylder en tjeneste væk, bliver Wick nemlig nødt til at overtræde reglerne i lejemordernes hemmelige broderskab, og så ved vi godt, hvad der kommer til at ske. Vold avler vold avler vold, mens vi får lidt mere indsigt i seriens nærmest mytiske underverden.
I titelrollen er Keanu Reeves stadig sammenbidt overbevisende, mens han iført figursyede jakkesæt smadrer alt og alle. Ian McShane gentager sin herlige rolle som chefen for det hotel, lejemorderne bruger som base i New York, og der er en fin in-joke, i at det er Franco Nero, der bestyrer det tilsvarende hotel i Rom. Vi får også Laurence Fishburne på banen som konge af New Yorks hjemløse, og australske Ruby Rose har en fin rolle som den stumme lejemorder, der bliver én af Wicks hovedmodstandere. Men ellers er det selvfølgelig stadig stil og action, der er i højsædet - ikke så meget skuespil.
"John Wick Chapter 2" er ikke det samme overraskende spark i hovedet, som etteren var - for nu ved vi jo godt, hvad vi går ind til. Men det er stadig en stilfuld og velfungerende omgang action. Og denne gang bliver der tydeligt lagt op til den kommende treer.
"John Wick" var en stor positiv overraskelse, da den ramte biograferne for tre år siden. En stilfuld, genrebevidst energibombe af en actionfilm, der trådte speederen i bund og aldrig så sig tilbage. Og det er lykkedes at samle det samme hold til toeren, så instruktør Chad Stahelski kan fortsætte hovedpersonens historie umiddelbart efter etterens slutscene. Bedst som John Wick tror, at han er færdig, kommer der nye udfordringer, og så bliver speederen ellers bare hamret i bund igen.
Andet kapitel er nemlig i den grad mere af det samme. Blodballet i flot stil, bare lidt vildere, lidt mere overdrevet og lidt blodigere. For at håndtere, at han skylder en tjeneste væk, bliver Wick nemlig nødt til at overtræde reglerne i lejemordernes hemmelige broderskab, og så ved vi godt, hvad der kommer til at ske. Vold avler vold avler vold, mens vi får lidt mere indsigt i seriens nærmest mytiske underverden.
I titelrollen er Keanu Reeves stadig sammenbidt overbevisende, mens han iført figursyede jakkesæt smadrer alt og alle. Ian McShane gentager sin herlige rolle som chefen for det hotel, lejemorderne bruger som base i New York, og der er en fin in-joke, i at det er Franco Nero, der bestyrer det tilsvarende hotel i Rom. Vi får også Laurence Fishburne på banen som konge af New Yorks hjemløse, og australske Ruby Rose har en fin rolle som den stumme lejemorder, der bliver én af Wicks hovedmodstandere. Men ellers er det selvfølgelig stadig stil og action, der er i højsædet - ikke så meget skuespil.
"John Wick Chapter 2" er ikke det samme overraskende spark i hovedet, som etteren var - for nu ved vi jo godt, hvad vi går ind til. Men det er stadig en stilfuld og velfungerende omgang action. Og denne gang bliver der tydeligt lagt op til den kommende treer.
20/04-2017
