En unødvendig fortsættelse
3.0
20 år efter at han stak af med de penge, han og vennerne havde scoret på en narkohandel, vender Mark tilbage til Edinburgh. Han får en blandet velkomst hos de gamle venner, men det er især en grim overraskelse, at den psykopatiske Begbie samtidig flygter fra fængslet. For Begbie vil selvsagt have blodhævn.
Fortsættelsen til "Trainspotting" viser de gamle venner som midaldrende - hvor de groft sagt stadig sidder fast i det samme lort som dengang. Spud er langt ude på heroin. Sick Boy kalder sig nu bare Simon, men er også stadig afhængig, har arvet en nedslidt pub og er stadig fyldt med store planer, som for tiden handler om at score kassen på et bordel. Begbie er stadig Begbie. Og Mark har ikke rigtig fået det fede liv efter at være løbet med alle pengene.
Det setup kommer der både sjove og bizarre scener ud af, men den store forskel i forhold til etteren er stemningen. Hvor "Trainspotting" var hyperenergisk og fandenivoldsk i skildringen af livet som narkoman og de underliggende sociale problemer, er toeren gearet ned til at matche hovedpersonernes højere alder. Instruktør Danny Boyle forsøger stadig at være skæv og sorthumoristisk, og det lykkes også delvist - men grundlæggende set er det hele lidt sløvere, mere gammelt og træt. Og det får hele historien og især hovedpersonerne til at virke temmelig sølle.
Jeg synes ikke mindst, det er synd for Robert Carlyle, at han skal gentage sin store glansrolle som Begbie i et set-up, der bare får karakteren til at virke latterlig. De andre hovedroller rammer bedre som midaldrende, men igen mangler noget af energien og attituden. Så filmens skarpeste skuespilpræstation kommer faktisk fra Anjela Nedyalkova som Simons bulgarske kæreste, der også er en del af hans bordelplaner.
Der er gode elementer og enkeltscener i "T2 Trainspotting", men som helhed synes jeg ikke, den bidrager med noget ekstra i forhold til den fremragende etter. En ganske unødvendig fortsættelse.
Fortsættelsen til "Trainspotting" viser de gamle venner som midaldrende - hvor de groft sagt stadig sidder fast i det samme lort som dengang. Spud er langt ude på heroin. Sick Boy kalder sig nu bare Simon, men er også stadig afhængig, har arvet en nedslidt pub og er stadig fyldt med store planer, som for tiden handler om at score kassen på et bordel. Begbie er stadig Begbie. Og Mark har ikke rigtig fået det fede liv efter at være løbet med alle pengene.
Det setup kommer der både sjove og bizarre scener ud af, men den store forskel i forhold til etteren er stemningen. Hvor "Trainspotting" var hyperenergisk og fandenivoldsk i skildringen af livet som narkoman og de underliggende sociale problemer, er toeren gearet ned til at matche hovedpersonernes højere alder. Instruktør Danny Boyle forsøger stadig at være skæv og sorthumoristisk, og det lykkes også delvist - men grundlæggende set er det hele lidt sløvere, mere gammelt og træt. Og det får hele historien og især hovedpersonerne til at virke temmelig sølle.
Jeg synes ikke mindst, det er synd for Robert Carlyle, at han skal gentage sin store glansrolle som Begbie i et set-up, der bare får karakteren til at virke latterlig. De andre hovedroller rammer bedre som midaldrende, men igen mangler noget af energien og attituden. Så filmens skarpeste skuespilpræstation kommer faktisk fra Anjela Nedyalkova som Simons bulgarske kæreste, der også er en del af hans bordelplaner.
Der er gode elementer og enkeltscener i "T2 Trainspotting", men som helhed synes jeg ikke, den bidrager med noget ekstra i forhold til den fremragende etter. En ganske unødvendig fortsættelse.
22/04-2017
