Fornøjeligt Testosteronridt
4.0
SPOILER ALERT:
Under en hæsblæsende jagt på is, hvor raketterne bogstaveligt talt flyver om ørene på os, udbryder Dwayne Johnson's Dom Hobbs til Tyrese Gibson's comic relief: ""Why are you always yelling?!?!". Denne scene er et skoleeksempel på FF-seriens udvikling igennem de sidste mange år, hvor den er gået fra at være straight gaderæs til en mere bombastisk, amerikansk pendant til James Bond med onde sammensværgelser og skurke med våde drømme om verdensherredømmet og atomvåben.
FF-serien har for længst omfavnet sin nye actionidentitet og går også i dette kapitel til makronerne med at udføre det ene stunt efter det andet, der med det samme lader os vide, at både mekanikkens og fysikkens love er smidt ud af vinduet og enhver, der måtte være dristig nok til at udpege dette, burde ikke sidde i biografsædet i mere end 5 minutter, for i de næste 130 minutter bliver det ikke meget bedre.
Det er under disse scener at filmen virker bedst; når vi ser karakterer vi efterhånden har kendt gennem godt og vel to årtier, stikke til hinanden. Dette gøres også i denne, til overflod, hvor især den evige udveksling af slagord mellem Dwayne Johnson og Jason Statham er hurtig, vittig og så overdrevet fuld af testosteron, at man ikke kan andet end at more sig mens de to bogstaveligt talt kaster rundt med anonyme henchmen for Charlize Theron's herligt ondsindede, blonde Blofeld.
Så har vi selvfølgelig også Vin Diesel, der stadig får lov til at gå gryntende rundt og smide om sig med moraler om "family", der er så banale at selv den mest hærdede provins-rocker ville træde et par skridt tilbage og sige: "Ah, nu bliver det sgu alligevel for corny". Men dette er samtidig også en del af seriens karosseri og en nødvendig del.
Denne velsmurte underholdningsmaskine har det desværre også med at gå lidt i tomgang og 136 minutter ER for lang tid. Uanset hvor meget jeg nyder Kurt Russell's Nobody er scenerne med ham og hans rookie unødvendige og tjener kun til at lappe et par exposition-huller imellem de støjende action set-pieces.
Hvis du allerede er fan af franchiset, vil du jo se den; uanset hvad en som jeg kan sige om den og hvis du i forvejen ikke er hoppet med på vognen gør du det sgu nok heller ikke denne gang.
Til os resterende, der nødvendigvis ikke er dedikerede "fans", men godt kan lide gruppen af motoriserede superhelte er der kun at sige: Hold on to your ass!
Under en hæsblæsende jagt på is, hvor raketterne bogstaveligt talt flyver om ørene på os, udbryder Dwayne Johnson's Dom Hobbs til Tyrese Gibson's comic relief: ""Why are you always yelling?!?!". Denne scene er et skoleeksempel på FF-seriens udvikling igennem de sidste mange år, hvor den er gået fra at være straight gaderæs til en mere bombastisk, amerikansk pendant til James Bond med onde sammensværgelser og skurke med våde drømme om verdensherredømmet og atomvåben.
FF-serien har for længst omfavnet sin nye actionidentitet og går også i dette kapitel til makronerne med at udføre det ene stunt efter det andet, der med det samme lader os vide, at både mekanikkens og fysikkens love er smidt ud af vinduet og enhver, der måtte være dristig nok til at udpege dette, burde ikke sidde i biografsædet i mere end 5 minutter, for i de næste 130 minutter bliver det ikke meget bedre.
Det er under disse scener at filmen virker bedst; når vi ser karakterer vi efterhånden har kendt gennem godt og vel to årtier, stikke til hinanden. Dette gøres også i denne, til overflod, hvor især den evige udveksling af slagord mellem Dwayne Johnson og Jason Statham er hurtig, vittig og så overdrevet fuld af testosteron, at man ikke kan andet end at more sig mens de to bogstaveligt talt kaster rundt med anonyme henchmen for Charlize Theron's herligt ondsindede, blonde Blofeld.
Så har vi selvfølgelig også Vin Diesel, der stadig får lov til at gå gryntende rundt og smide om sig med moraler om "family", der er så banale at selv den mest hærdede provins-rocker ville træde et par skridt tilbage og sige: "Ah, nu bliver det sgu alligevel for corny". Men dette er samtidig også en del af seriens karosseri og en nødvendig del.
Denne velsmurte underholdningsmaskine har det desværre også med at gå lidt i tomgang og 136 minutter ER for lang tid. Uanset hvor meget jeg nyder Kurt Russell's Nobody er scenerne med ham og hans rookie unødvendige og tjener kun til at lappe et par exposition-huller imellem de støjende action set-pieces.
Hvis du allerede er fan af franchiset, vil du jo se den; uanset hvad en som jeg kan sige om den og hvis du i forvejen ikke er hoppet med på vognen gør du det sgu nok heller ikke denne gang.
Til os resterende, der nødvendigvis ikke er dedikerede "fans", men godt kan lide gruppen af motoriserede superhelte er der kun at sige: Hold on to your ass!
23/04-2017
