Giv mig hellere en facehugger ...

Besætningen på den internationale rumstation opsamler en prøve fra Mars, der indeholder tegn på liv. Det lykkes dem at vække nogle celler til live, men den fremmede livsform viser sig at være indrettet til brutal, aggressiv overlevelseskamp.

"Life" er en rumgyser i klassisk udformning: Udforskning af rummet fører til, at man kommer i kontakt med dødsensfarlige væsener, hvis eneste formål er at dræbe. Kendt fra klassiske film fra "The Quatermass Xperiment" til "Alien" og her opdateret til nutidens rumstation med svenske Daniel Espinosa i instruktørstolen.

Denne version af det klassiske plot starter godt med en livagtig beskrivelse af livet på ISS, og opbygningen af spænding i de første laboratoriescener med det opvågnende rumvæsen fungerer også o.k. Men så snart monstret slipper fri og begynder at spise folk, begynder "Life" at blive uinteressant. Den skiftende jagt efter og flugt fra det farlige rumvæsen bliver pænt ensformig, og selve overlevelseskampen er bare heller ikke særlig interessant - de får basalt set tæsk af en superamøbe, der tilsyneladende kan alt og på få minutter lærer at være snedigere end besætningen.

Espinosa har ellers fundet et fint internationalt cast, hvor især Rebecca Ferguson og Olga Dihovichnaya kæmper for at få publikum til at engagere sig i deres karakterer. Men i sidste ende er "Life" en ligegyldig omgang rumgys, der stille og roligt bliver undergravet af alt for belejlige spring i plottet, inden den slutter med en forfærdelig kliché af en slutscene.