Go go AWAY, Power Rangers!
1.0
En aften befinder fem utilpassede amerikanske unge sig af forskellige årsager ude ved en nedlagt guldmine. Én af dem opdager indgangen til et rumskib, der har ligget begravet siden forhistorisk tid, og de fem kommer hver især hjem med en mønt, der kan give dem superkræfter som Power Rangers. Hvilket er meget god timing, eftersom en forræderisk Power Ranger fra fortiden samtidig bliver vækket og straks genoptager sine planer om at udrydde alt liv på Jorden.
Power Rangers rammer for anden gang det store lærred med denne nyfilmatisering af den populære børneserie. Den første film er formentlig glemt i dag, men den kom i 1995 som spin-off på den oprindelige tv-serie, "Mighty Morphin Power Rangers", der hittede i starten af 90'erne. Siden er serien fortsat i en lang række variationer på tv, og nu har producer Haim Saban så satset med en stor filmproduktion.
Den nye film starter historien helt forfra med introduktionen af de fem Rangers, og hvordan de får deres kræfter. Første halvdel af filmen trækker primært på superhelteklicheer, ved at de unge helte skal lære at aktivere og styre deres evner, lære at arbejde sammen og vise, at de er værdige til at være Power Rangers. Hvilket bliver eksponeret via en serie overfladiske personkonflikter og orkestreret af det gamle rumskib, som ærligt talt er dybt inkonsekvent i sine holdninger til tingene. Men hovedpersonerne lærer naturligvis at være mægtige helte i løbet af et par dage.
Derfra skifter filmen så over mod seriens anden store inspirationskilde, japanske mechafilm, i det store opgør med filmens skurk. For Power Rangers har jo deres zords, robotter udformet som dinosaurer, og skurken tilkalder et guldgolem til at hjælpe sig, og pludselig er filmen forvandlet til en kopi af en Transformers-film, som Michael Bay kunne have lavet på en virkelig dårlig dag. Der er utroligt meget poseren og lydeffekter og unge helte, der stirrer nervøst ud i luften, mens ting flyver rundt i vildskab på lærredet. Og selvfølgelig skal de også lige koble deres dino-robotter sammen ligesom legetøjet for at kunne vinde til sidst.
Til gengæld er det ikke spændende eller medrivende, bare dumt og larmende.
Samtidig er de fem hovedpersoner papagtige med personlige konflikter, der kan løses med et fingerknips, selv om de øjeblikket forinden har opført sig dybt uansvarligt. Og i en så åbenlyst kommercielt film føles det bare klistret, at producenterne har sørget for, at heltegruppen udstråler diversitet i hudfarve, køn og måske endda også seksualitet. Når det er sagt, er sangeren Becky G så det bedste indslag blandt heltene i rollen som den gule Ranger, der måske er lidt lesbisk. Hun får da lov til at have en antydning af nuancer - i modsætning til fx Elizabeth Banks, der bare kan overspille hysterisk som den onde skurk.
Jeg ville egentlig gerne kunne lide de tilløb til fortælling om at acceptere andre og kæmpe for det rigtige, der er i denne version af "Power Rangers". Men den er simpelt hen for dum og påtaget politisk korrekt, og det går helt galt, når legetøjet, undskyld Power Rangers, kaster sig ud i de håbløse actionscener.
Power Rangers rammer for anden gang det store lærred med denne nyfilmatisering af den populære børneserie. Den første film er formentlig glemt i dag, men den kom i 1995 som spin-off på den oprindelige tv-serie, "Mighty Morphin Power Rangers", der hittede i starten af 90'erne. Siden er serien fortsat i en lang række variationer på tv, og nu har producer Haim Saban så satset med en stor filmproduktion.
Den nye film starter historien helt forfra med introduktionen af de fem Rangers, og hvordan de får deres kræfter. Første halvdel af filmen trækker primært på superhelteklicheer, ved at de unge helte skal lære at aktivere og styre deres evner, lære at arbejde sammen og vise, at de er værdige til at være Power Rangers. Hvilket bliver eksponeret via en serie overfladiske personkonflikter og orkestreret af det gamle rumskib, som ærligt talt er dybt inkonsekvent i sine holdninger til tingene. Men hovedpersonerne lærer naturligvis at være mægtige helte i løbet af et par dage.
Derfra skifter filmen så over mod seriens anden store inspirationskilde, japanske mechafilm, i det store opgør med filmens skurk. For Power Rangers har jo deres zords, robotter udformet som dinosaurer, og skurken tilkalder et guldgolem til at hjælpe sig, og pludselig er filmen forvandlet til en kopi af en Transformers-film, som Michael Bay kunne have lavet på en virkelig dårlig dag. Der er utroligt meget poseren og lydeffekter og unge helte, der stirrer nervøst ud i luften, mens ting flyver rundt i vildskab på lærredet. Og selvfølgelig skal de også lige koble deres dino-robotter sammen ligesom legetøjet for at kunne vinde til sidst.
Til gengæld er det ikke spændende eller medrivende, bare dumt og larmende.
Samtidig er de fem hovedpersoner papagtige med personlige konflikter, der kan løses med et fingerknips, selv om de øjeblikket forinden har opført sig dybt uansvarligt. Og i en så åbenlyst kommercielt film føles det bare klistret, at producenterne har sørget for, at heltegruppen udstråler diversitet i hudfarve, køn og måske endda også seksualitet. Når det er sagt, er sangeren Becky G så det bedste indslag blandt heltene i rollen som den gule Ranger, der måske er lidt lesbisk. Hun får da lov til at have en antydning af nuancer - i modsætning til fx Elizabeth Banks, der bare kan overspille hysterisk som den onde skurk.
Jeg ville egentlig gerne kunne lide de tilløb til fortælling om at acceptere andre og kæmpe for det rigtige, der er i denne version af "Power Rangers". Men den er simpelt hen for dum og påtaget politisk korrekt, og det går helt galt, når legetøjet, undskyld Power Rangers, kaster sig ud i de håbløse actionscener.
30/04-2017
