Hvad er 'Get Out' overhovedet (udover at være enormt god)?!

6.0
Markedsføre den som en psykologisk thriller. Under genre bliver den kaldt en gyser. Instruktøren er en komiker og har selv sagt at der er scener der er ment humoristiske og det er der. Der er en besked/mening gemt i en stor del af de valgte rekvisitter, citater og scener.
- Spørger du mig vil jeg nok kalde den en humoristisk suspensefyldt thriller med en gyselig stemning, men jeg vil altid starte ud med at råbe: ">SE DEN! Den er VILDT GOD!<" for det er den.
Synes filmen fortjener bare et eller andet fra The Academy Award show ( hvis ikke den er blevet glemt til den tid ) da gysere som regel bliver overset "Host The VVitch, Babadook og Green Room".
Kløgtigt konstrureret og vildt underholdene både på den muntre og det modsatte af muntre måde. Virker heller ikke et minut for langt, både placeringer og figurer er fascinerende og jeg sad og tænkte ">Nå, er den allerede slut<" da den sluttede. Håber vi ser mere til dette univers.

Daniel Kaluuya, Allison Williams, Catherine Keener ( elsker denne dame ), Bradley Whitford, LilRel Howery og Stephen Root løfter alle denne film op på et niveau kaldet "At indeholde mesterligt skuespil" for de er alle strålende. Takket være dem at vi tror på at figurerne eksistere og hvorfor de gør som de gør ( også selvom nogle af beslutningerne er lidt for underlige ). Det er også lang tid siden jeg sidst har set en gyser iscenesætte en karakterbue og virkeligt gå i dybde med en karakter. Takket være dette får man mere end bare empati for Chris og det er til at bidde negle over om han overhovedet kommer helskindet ud.

Musikken hjælper med at sætte stemningen og løfter oplevelsen endnu højere. Soundtracket er ubeskriveligt godt udtænkt da scenerne de er tilføjet i bliver en hel del mere skumle eller livlige. Jeg havde aldrig troet at en sang som 'Run Rabbit Run, skulle kunne blive klam at høre på og gøre én utilpas indtil jeg hørte den heri. Og så er filmen også vildt godt filmet, med unikke perspektiver der sætter publikum mere end i hvad der foregår når det foregår. Var lidt skuffet over at scenen med skelethjorten fra traileren ikke dukkede op, men der er blevet bekræftet 'Deleted Scenes, på filmens BluRay så nu glæder jeg mig bare endnu mere til at anskaffe den.

Det er noget nær perfektion vi har med at gøre her og en gyser der forhåbentligt vil blive set og husket så vi i fremtiden kan få flere perfekttænkte gysere af lignene kvalitet.
Get Out