Affleck På Afveje
3.0
Gangsterbasker baseret på Dennis Lehane's fremragende roman om irske Joe Coughlin, der kæmper sig til tops i Miami's spiritusverden, hvor han møder et væld af nuancerede karakterer.
Der er kort og godt tale om en klassisk rise-and-somewhat-fall skabelonhistorie, og med tanke på Afflecks hårdtslående instruktørdebut Gone, Baby Gone (der ligeledes var baseret på et Lehane-forlæg) var jeg meget spændt på denne film. Desværre kan jeg afsløre, at Affleck har lavet sin første, propre "bomb". Misforstå mig ikke. Produktions- og skuespillermæssigt er der tale om en velsmurt maskine og især actionscenerne er flot koreograferede. Men filmen har seriøse pacing-problemer.
Faktisk er filmen så klodset skruet sammen at den føles som en serie af små korte klip uden nogen sans for følelsesmæssig kontinuitet og en narrativ struktur. Dette er især et problem i første halvdel, hvor vi slet ikke får nogen sans om hvem nogen af karaktererne er, og derfor er det svært at indleve sig i de ellers ret store følelser, som filmen forsøger at fremprovokere.
En anden ting som de mangelfulde karaktertegninger gør, er at de potentielle fantastiske dialoger, der er direkte adapteret fra romanen, fremstår som prætentiøse og usammenhængende, da vi slet ikke kender karakterene godt nok til at vi ved, om de overhovedet vil sige den slags. Og det er måske egentlig filmens største anke: Den har alle ingredienserne til at lave et storladent gangsterværk, men i stedet forsøger den at putte alt for meget ind i løbet af alt for kort tid. Her tænker jeg især på Elle Fannings karakter, som Chief Figgis' datter, der finder Gud efter en ubehagelig oplevelse i Hollywood. I bogen fylder historien en del og er en emotionel kerne; i filmen dukker hun op i en glorificeret cameo, siger sin catchphrase og forsvinder lige så hurtigt som hun er kommet.
Jeg ved ikke, om det har været Afflecks intention at sakse så voldsomt i et ellers så godt forlæg på den måde eller at der ligger et 3-timers mesterværk et sted og samler støv på Warners hylder. Uanset hvad, er Afflecks adaptation af romanen en flot pakke uden noget i. En film, der oser af produktions- og skuespilskvaliteter, men forbigår romanens storladne moraler om forbrydelse, straf og skyld og de fængende karakterer, der lades i stikken af et alt for tyndt manuskript og en klipning, der er så fragmenteret at man mister al lysten til at involvere sig i disse menneskers konflikter.
3 små stjerner ... og en pokkers skuffelse.
Der er kort og godt tale om en klassisk rise-and-somewhat-fall skabelonhistorie, og med tanke på Afflecks hårdtslående instruktørdebut Gone, Baby Gone (der ligeledes var baseret på et Lehane-forlæg) var jeg meget spændt på denne film. Desværre kan jeg afsløre, at Affleck har lavet sin første, propre "bomb". Misforstå mig ikke. Produktions- og skuespillermæssigt er der tale om en velsmurt maskine og især actionscenerne er flot koreograferede. Men filmen har seriøse pacing-problemer.
Faktisk er filmen så klodset skruet sammen at den føles som en serie af små korte klip uden nogen sans for følelsesmæssig kontinuitet og en narrativ struktur. Dette er især et problem i første halvdel, hvor vi slet ikke får nogen sans om hvem nogen af karaktererne er, og derfor er det svært at indleve sig i de ellers ret store følelser, som filmen forsøger at fremprovokere.
En anden ting som de mangelfulde karaktertegninger gør, er at de potentielle fantastiske dialoger, der er direkte adapteret fra romanen, fremstår som prætentiøse og usammenhængende, da vi slet ikke kender karakterene godt nok til at vi ved, om de overhovedet vil sige den slags. Og det er måske egentlig filmens største anke: Den har alle ingredienserne til at lave et storladent gangsterværk, men i stedet forsøger den at putte alt for meget ind i løbet af alt for kort tid. Her tænker jeg især på Elle Fannings karakter, som Chief Figgis' datter, der finder Gud efter en ubehagelig oplevelse i Hollywood. I bogen fylder historien en del og er en emotionel kerne; i filmen dukker hun op i en glorificeret cameo, siger sin catchphrase og forsvinder lige så hurtigt som hun er kommet.
Jeg ved ikke, om det har været Afflecks intention at sakse så voldsomt i et ellers så godt forlæg på den måde eller at der ligger et 3-timers mesterværk et sted og samler støv på Warners hylder. Uanset hvad, er Afflecks adaptation af romanen en flot pakke uden noget i. En film, der oser af produktions- og skuespilskvaliteter, men forbigår romanens storladne moraler om forbrydelse, straf og skyld og de fængende karakterer, der lades i stikken af et alt for tyndt manuskript og en klipning, der er så fragmenteret at man mister al lysten til at involvere sig i disse menneskers konflikter.
3 små stjerner ... og en pokkers skuffelse.
05/06-2017
