Fuld fart mod ligegyldighed
1.0
En hemmelighedsfuld cyberterrorist presser Dom Toretto til at hjælpe sig, og det bringer Dom i direkte konflikt med sine venner.
Fast & Furious-kortegen kører videre som én af verdens mest populære filmserier nogensinde. I ottende afsnit bringer det mere end almindeligt søgte manuskript os endnu et spadestik dybere under de foregående tre film, fordi det viser sig, at den her supersnedige cyberskurk har stået bag en masse af heltenes udfordringer. Nu manipulerer hun så direkte Dom Toretto til at arbejde for den mørke side.
Allerede der hopper kæden alvorligt af for "The Fate of the Furious", for den leverer simpelt hen ikke en ordentlig forklaring på, hvorfor det er så nemt at få seriens store helt til at forråde sine principper. Loyalitet mod familie og venner er jo den lim, der binder alt sammen i Dom Torettos univers, og det virker helt skævt, at der skal så lidt til, før han drager af sted på egen hånd.
Derudover er det også temmelig tåkrummende at se, hvilke andre krumspring forfatterne kaster sig ud i for at få tingene til at hænge sammen. Som fx den indviklede forklaring på, hvorfor heltene ikke bare kan bruge det megaseje hackerværktøj, der var i centrum i "Furious 7". Eller hvordan man klart og tydeligt får understreget, at nogle folk på en russisk base er ekstremistiske oprørere ... for så er det jo o.k. bare at meje dem ned.
Og så burde der altså være en regel, om at hvis nogen forsøger at putte slapstick med spædbørn ind i en actionfilm, skal der komme en ansvarlig voksen og sige NEJ!
Bortset fra det får instruktør F. Gary Gray naturligvis skruet nogle o.k. over-the-top actionscener sammen med biler og andre transportmidler (nu også med ubåd). Men som nævnt er "The Fate of the Furious" skæmmet af et ringe manuskript, der både er dumt og rammer forbi seriens ånd. Det får Vin Diesel til at virke som en pladespiller, der er gået i hak i én rille i hovedrollen, mens Dwayne Johnson bare fjoller rundt, Michelle Rodriguez har for lidt skærmtid, og Kurt Russell nærmer sig det pinlige som selvsmagende black ops-chef. Charlize Theron er egentlig et fint valg som overskurken, men hun kan ikke vinde over et slattent plot, der ikke engang gider give hendes karakter en form for motiv med sine handlinger.
"The Fate of the Furious" gav mig meget samme fornemmelse, som James Bond-serien havde, da den var gået i uvedkommende selvsving i Pierce Brosnan-tiden. Det er egentlig meget sigende, at ottende kapitel af Fast & Furious fungerer klart bedst i den indledende vignet, hvor den er tilbage ved sine bilfilm-rødder med gaderæs i Havana. Når handlingen derefter rykker over i superagent-universet, kører filmen hurtigt galt.
Fast & Furious-kortegen kører videre som én af verdens mest populære filmserier nogensinde. I ottende afsnit bringer det mere end almindeligt søgte manuskript os endnu et spadestik dybere under de foregående tre film, fordi det viser sig, at den her supersnedige cyberskurk har stået bag en masse af heltenes udfordringer. Nu manipulerer hun så direkte Dom Toretto til at arbejde for den mørke side.
Allerede der hopper kæden alvorligt af for "The Fate of the Furious", for den leverer simpelt hen ikke en ordentlig forklaring på, hvorfor det er så nemt at få seriens store helt til at forråde sine principper. Loyalitet mod familie og venner er jo den lim, der binder alt sammen i Dom Torettos univers, og det virker helt skævt, at der skal så lidt til, før han drager af sted på egen hånd.
Derudover er det også temmelig tåkrummende at se, hvilke andre krumspring forfatterne kaster sig ud i for at få tingene til at hænge sammen. Som fx den indviklede forklaring på, hvorfor heltene ikke bare kan bruge det megaseje hackerværktøj, der var i centrum i "Furious 7". Eller hvordan man klart og tydeligt får understreget, at nogle folk på en russisk base er ekstremistiske oprørere ... for så er det jo o.k. bare at meje dem ned.
Og så burde der altså være en regel, om at hvis nogen forsøger at putte slapstick med spædbørn ind i en actionfilm, skal der komme en ansvarlig voksen og sige NEJ!
Bortset fra det får instruktør F. Gary Gray naturligvis skruet nogle o.k. over-the-top actionscener sammen med biler og andre transportmidler (nu også med ubåd). Men som nævnt er "The Fate of the Furious" skæmmet af et ringe manuskript, der både er dumt og rammer forbi seriens ånd. Det får Vin Diesel til at virke som en pladespiller, der er gået i hak i én rille i hovedrollen, mens Dwayne Johnson bare fjoller rundt, Michelle Rodriguez har for lidt skærmtid, og Kurt Russell nærmer sig det pinlige som selvsmagende black ops-chef. Charlize Theron er egentlig et fint valg som overskurken, men hun kan ikke vinde over et slattent plot, der ikke engang gider give hendes karakter en form for motiv med sine handlinger.
"The Fate of the Furious" gav mig meget samme fornemmelse, som James Bond-serien havde, da den var gået i uvedkommende selvsving i Pierce Brosnan-tiden. Det er egentlig meget sigende, at ottende kapitel af Fast & Furious fungerer klart bedst i den indledende vignet, hvor den er tilbage ved sine bilfilm-rødder med gaderæs i Havana. Når handlingen derefter rykker over i superagent-universet, kører filmen hurtigt galt.
07/06-2017
