ufrivillig gæst

2.0
Jeg var på ingen måder på røven over manusforfatter Simon Barrett og instruktør Adam Wingards forrige film, den 80’er inspirerede gyser You’re Next. Med The Guest fortsætter de med at hente inspiration fra deres opvækst, men denne gang starter det langt bedre ud. Med et præcist og fængslende første kvarter virker The Guest mere end lovende, ikke mindst hjulpet på vej af en underlig fascinerende præstation af Dan Stevens som agendaskjulende husgæst hos en sørgende familie. Men ret hurtigt forsvinder filmens interne troværdighed, idet Stevens’ fortsatte indrullering i familien føles ekstrem postuleret, og når Wingard begynder at trække sit plot ud, bliver indholdet ikke kun tyndt, men det stikker faktisk helt af for bagmændene. The Guest bliver ufrivillig fjollet og halvvejs stupid i dens udfoldelse, og enkelte gode scener og en stadig suveræn Stevens i centrum redder ikke helheden fra at blive lidt noget halvirriterende sjask.
The Guest