Et lille fremskridt, men ...
2.0
15 år efter begivenhederne i "Prometheus" er et kolonialiseringsskib på vej mod en fjerntliggende planet, da det opfanger en radiotransmission fra en anden planet, som ellers ikke skulle være beboet.
Med "Covenant" fortsætter Ridley Scott sin serie af prequels til "Alien". Denne gang er parallellerne til den oprindelige film endnu mere tydelige, fx ved at historien starter med et mystisk radiosignal, og at udforskningen af det ukendte fører til et møde med nogle ekstremt farlige væsener. Det er vel heller ikke overraskende, at man her får mere at vide om, hvad der skete med de overlevende fra "Prometheus".
Dermed forsøger Scott altså at balancere mellem den oprindelige rendyrkede Alien-gyserstil og så den mere højpandede fortælling fra "Prometheus", hvor rummonstrene pludselig havde noget at gøre med menneskehedens opståen.
Kort sagt lykkes det ikke ret godt. På den ene side kan Scott selvfølgelig sit gyserhåndværk, og den indledende tur ned på den fremmede planet fungerer o.k. som spændingsopbygning. Men når der for alvor går monstre i den, bliver "Covenant" paradoksalt nok mindre spændende. Måske fordi det egentlig bare er ret forudsigeligt, inklusive at Scott ikke holder sig tilbage fra at bruge seriøst gennemtærskede slasher-klicheer.
Dertil kommer så den fortsatte pseudofilosofiske diskussion om monstrene som de ultimative skabninger, nu også med et tydeligt Frankenstein-tema klistret i panden. I virkeligheden kan éns oplevelse af "Covenant" nok nemt afhænge af, om man synes, det giver noget ekstra til Alien-serien at få det lag af intellektualisering lagt under de oprindelige film. Det synes jeg så ikke. Tydeligst udstillet i den sekvens, hvor Michael Fassbender diskuterer meningen med livet med sig selv - der kammede det altså over for mig.
Fassbender pynter ellers generelt på enhver film, men han kæmper virkelig med manuskriptet her. Derfor efterlader Katherine Waterston filmens bedste indtryk i sin hovedrolle som sej terraforming-ekspert - en rolle, som igen giver mindelser om de oprindelige film, for der er klart ekkoer af Ripley i den.
Og det er gennemgående problemet for "Covenant" i mine øjne. Der er mange ting, der peger tilbage mod de store kvaliteter i den oprindelige "Alien", men det bliver ikke til mere end et svagt ekko, fordi Scott nu i mere poleret stil forsøger at række ud efter en større mening med gyset, men til gengæld slet ikke kan matche den skramlede coolness, han selv etablerede for snart 40 år siden. Efter min mening er "Covenant" marginalt bedre end "Prometheus", men heller ikke mere end det. Og det kan godt undre mig, at Scott siger, at han skal bruge yderligere to film på at få koblet plotlinjerne fra den her sammen med "Alien".
Med "Covenant" fortsætter Ridley Scott sin serie af prequels til "Alien". Denne gang er parallellerne til den oprindelige film endnu mere tydelige, fx ved at historien starter med et mystisk radiosignal, og at udforskningen af det ukendte fører til et møde med nogle ekstremt farlige væsener. Det er vel heller ikke overraskende, at man her får mere at vide om, hvad der skete med de overlevende fra "Prometheus".
Dermed forsøger Scott altså at balancere mellem den oprindelige rendyrkede Alien-gyserstil og så den mere højpandede fortælling fra "Prometheus", hvor rummonstrene pludselig havde noget at gøre med menneskehedens opståen.
Kort sagt lykkes det ikke ret godt. På den ene side kan Scott selvfølgelig sit gyserhåndværk, og den indledende tur ned på den fremmede planet fungerer o.k. som spændingsopbygning. Men når der for alvor går monstre i den, bliver "Covenant" paradoksalt nok mindre spændende. Måske fordi det egentlig bare er ret forudsigeligt, inklusive at Scott ikke holder sig tilbage fra at bruge seriøst gennemtærskede slasher-klicheer.
Dertil kommer så den fortsatte pseudofilosofiske diskussion om monstrene som de ultimative skabninger, nu også med et tydeligt Frankenstein-tema klistret i panden. I virkeligheden kan éns oplevelse af "Covenant" nok nemt afhænge af, om man synes, det giver noget ekstra til Alien-serien at få det lag af intellektualisering lagt under de oprindelige film. Det synes jeg så ikke. Tydeligst udstillet i den sekvens, hvor Michael Fassbender diskuterer meningen med livet med sig selv - der kammede det altså over for mig.
Fassbender pynter ellers generelt på enhver film, men han kæmper virkelig med manuskriptet her. Derfor efterlader Katherine Waterston filmens bedste indtryk i sin hovedrolle som sej terraforming-ekspert - en rolle, som igen giver mindelser om de oprindelige film, for der er klart ekkoer af Ripley i den.
Og det er gennemgående problemet for "Covenant" i mine øjne. Der er mange ting, der peger tilbage mod de store kvaliteter i den oprindelige "Alien", men det bliver ikke til mere end et svagt ekko, fordi Scott nu i mere poleret stil forsøger at række ud efter en større mening med gyset, men til gengæld slet ikke kan matche den skramlede coolness, han selv etablerede for snart 40 år siden. Efter min mening er "Covenant" marginalt bedre end "Prometheus", men heller ikke mere end det. Og det kan godt undre mig, at Scott siger, at han skal bruge yderligere to film på at få koblet plotlinjerne fra den her sammen med "Alien".
26/06-2017
