Forbløffende god abe-reboot
4.0
I 1973 får en amerikansk videnskabsmand organiseret militær støtte til en lille ekspedition ud til en uudforsket ø i det sydlige Stillehav, som konstant er omgivet af skydække og uvejr. Det viser sig, at der bag det ugæstfrie vejrlig gemmer sig en verden befolket af sære og meget store dyr, heriblandt en gigantisk gorilla.
For tre år siden kom den seneste version af "Godzilla", som jeg ikke var særlig imponeret af. Men det har siden vist sig, at Legendary Pictures havde tænkt sig at bruge den som startskuddet til en hel serie monsterfilm med manuskriptforfatter Max Borenstein som den kreative tovholder mellem filmene. Og film nr. to i den række er denne nyfortolkning af "King Kong", der udspiller sig 40 år før Godzilla-filmen.
Og den fungerer så langt bedre end "Godzilla". Den debuterende instruktør Jordan Vogt-Roberts folder oplægget flot ud til en medrivende og underholdende eventyrfilm, hvor heltene altså tager på udforskning af en meget stor fauna. Fortællingen starter med en skarp etablering af sit persongalleri, mens de forskellige dele af ekspeditionen bliver stykket lettere nødtørftigt sammen. Og fra helikoptereskadrillen bryder igennem skyerne omkring Skull Island, rammer filmen derefter en fed eventyrfilmstil med lige dele retrokærlighed til og moderne opdatering af genren.
At "Kong: Skull Island" fungerer så godt, skyldes i høj grad det alsidige persongalleri, som bliver etableret med vidt forskellige positioner. Ekspeditionslederen, som vist ved mere om, hvad der venter, end han fortæller. Den lettere afdankede britiske eks-elitesoldat, der bliver hyret som sporfinder og jungleguide. Fotojournalisten, der får sig selv hyret som fotograf, fordi hun aner en historie. Og en flok amerikanske soldater på vej hjem fra Vietnam, ledet af en oberst, der ikke var meget for at forlade krigen.
Den rollebesætning giver masser af intern konflikt og dynamik, og det udnytter Vogt-Roberts dygtigt, efterhånden som ekspeditionen rammer junglen og bliver splittet i flere grupper, der samles og skilles og hver især har deres egne små plotlinjer, inden det hele ender med at pege hen imod at skulle nå at komme væk fra øen igen.
Det er overraskende effektiv historiefortælling i en film af denne type, og der venter selvsagt diverse overraskelser under trækronerne, samtidig med filmen fastholder de temaer om respekt for naturen, som også blev slået an i "Godzilla". Igen bliver de bare sneget meget mere elegant ind her, fx ved at det konsekvent går pænt galt for soldaterne, hver gang de forsøger at klare udfordringerne i gung-ho-stil. Og Kong bliver portrætteret som en nobel og tragisk skabning, mens de virkelige farer kommer andetsteds fra.
De farer er ligesom kæmpeaben enormt flot animeret, for "Kong: Skull Island" leverer også klart på billedsiden. Det lykkes virkelig at gøre den fantastiske fauna virkelighedstro, så fornemmelsen af eventyr også bliver stærkt understøttet der.
Forrest i eventyret har man derudover et hold fine skuespillere. Brie Larson og Tom Hiddleston er ikke overraskende mere end solide som filmens to reelle helte - fotografen og den tidligere elitesoldat - og det er fint at se, hvordan filmen lykkes med at etablere en meget mere moderne udgave af relationen mellem abe og heltinde. John Goodman er i sit vanlige birolle-es som ekspeditionens leder, og Samuel L. Jackson er smukt endimensionel som den krigsvante oberst, der er klar til at trække blank ved enhver lejlighed. Dertil kommer John C. Reilly i en herlig rolle som en jagerpilot, der har været strandet på øen siden 2. Verdenskrig.
Jeg var virkelig positivt overrasket over "Kong: Skull Island", som er en imponerende debut for Jordan Vogt-Roberts og er tæt på fem stjerner hos mig. Det er en fed, underholdende film, der virkelig forstår sin genre og rammer en flot balance mellem det store eventyr og tilpas meget glimt i øjet. I min verden er det klart den bedste udgave af "King Kong", der er lavet siden monsterklassikeren fra 1933. Jeg er så stadig noget skeptisk over for ideen om at lave en fortsættelse, hvor Kong møder Godzilla - men nu er jeg da villig til at give den en chance.
For tre år siden kom den seneste version af "Godzilla", som jeg ikke var særlig imponeret af. Men det har siden vist sig, at Legendary Pictures havde tænkt sig at bruge den som startskuddet til en hel serie monsterfilm med manuskriptforfatter Max Borenstein som den kreative tovholder mellem filmene. Og film nr. to i den række er denne nyfortolkning af "King Kong", der udspiller sig 40 år før Godzilla-filmen.
Og den fungerer så langt bedre end "Godzilla". Den debuterende instruktør Jordan Vogt-Roberts folder oplægget flot ud til en medrivende og underholdende eventyrfilm, hvor heltene altså tager på udforskning af en meget stor fauna. Fortællingen starter med en skarp etablering af sit persongalleri, mens de forskellige dele af ekspeditionen bliver stykket lettere nødtørftigt sammen. Og fra helikoptereskadrillen bryder igennem skyerne omkring Skull Island, rammer filmen derefter en fed eventyrfilmstil med lige dele retrokærlighed til og moderne opdatering af genren.
At "Kong: Skull Island" fungerer så godt, skyldes i høj grad det alsidige persongalleri, som bliver etableret med vidt forskellige positioner. Ekspeditionslederen, som vist ved mere om, hvad der venter, end han fortæller. Den lettere afdankede britiske eks-elitesoldat, der bliver hyret som sporfinder og jungleguide. Fotojournalisten, der får sig selv hyret som fotograf, fordi hun aner en historie. Og en flok amerikanske soldater på vej hjem fra Vietnam, ledet af en oberst, der ikke var meget for at forlade krigen.
Den rollebesætning giver masser af intern konflikt og dynamik, og det udnytter Vogt-Roberts dygtigt, efterhånden som ekspeditionen rammer junglen og bliver splittet i flere grupper, der samles og skilles og hver især har deres egne små plotlinjer, inden det hele ender med at pege hen imod at skulle nå at komme væk fra øen igen.
Det er overraskende effektiv historiefortælling i en film af denne type, og der venter selvsagt diverse overraskelser under trækronerne, samtidig med filmen fastholder de temaer om respekt for naturen, som også blev slået an i "Godzilla". Igen bliver de bare sneget meget mere elegant ind her, fx ved at det konsekvent går pænt galt for soldaterne, hver gang de forsøger at klare udfordringerne i gung-ho-stil. Og Kong bliver portrætteret som en nobel og tragisk skabning, mens de virkelige farer kommer andetsteds fra.
De farer er ligesom kæmpeaben enormt flot animeret, for "Kong: Skull Island" leverer også klart på billedsiden. Det lykkes virkelig at gøre den fantastiske fauna virkelighedstro, så fornemmelsen af eventyr også bliver stærkt understøttet der.
Forrest i eventyret har man derudover et hold fine skuespillere. Brie Larson og Tom Hiddleston er ikke overraskende mere end solide som filmens to reelle helte - fotografen og den tidligere elitesoldat - og det er fint at se, hvordan filmen lykkes med at etablere en meget mere moderne udgave af relationen mellem abe og heltinde. John Goodman er i sit vanlige birolle-es som ekspeditionens leder, og Samuel L. Jackson er smukt endimensionel som den krigsvante oberst, der er klar til at trække blank ved enhver lejlighed. Dertil kommer John C. Reilly i en herlig rolle som en jagerpilot, der har været strandet på øen siden 2. Verdenskrig.
Jeg var virkelig positivt overrasket over "Kong: Skull Island", som er en imponerende debut for Jordan Vogt-Roberts og er tæt på fem stjerner hos mig. Det er en fed, underholdende film, der virkelig forstår sin genre og rammer en flot balance mellem det store eventyr og tilpas meget glimt i øjet. I min verden er det klart den bedste udgave af "King Kong", der er lavet siden monsterklassikeren fra 1933. Jeg er så stadig noget skeptisk over for ideen om at lave en fortsættelse, hvor Kong møder Godzilla - men nu er jeg da villig til at give den en chance.
02/07-2017
