Begavet rumænsk moralrealisme
5.0
En rumænsk gymnasiepige mangler kun de sidste eksamener for at sikre sig et stipendium til at studere i England. Men dagen før eksamenerne går i gang, bliver hun udsat for et voldtægtsforsøg. Det får hendes far til at kaste sig ud i et desperat forsøg på at gøre noget for at sikre datteren den fremtid, han så gerne vil give hende.
"Prøven" er endnu et observant og begavet stykke socialrealisme fra Cristian Mungiu, som er det største navn i den moderne bølge af spændende rumænske filmskabere. Mungiu sikrede, at rumænsk film fik noget fortjent opmærksomhed, da han for 10 år siden vandt Guldpalmerne i Cannes for "4 måneder, 3 uger og 2 dage", og "Prøven" kommer ligeledes med en pris fra Cannes, hvor Mungiu sidste år delte prisen for bedste instruktør med Olivier Assayas.
Historien stiller skarpt på drømme og realiteter i det moderne Rumænien. "Prøven" foregår i en mindre by, hvor faderen altså sætter alt ind på at sikre sin datter et bedre liv, og nøglen til det er at komme til Vesten. Filmen skildrer Rumænien som et bundkorrupt samfund, hvor der handles med vennetjenester i alle afkroge, inklusive med de myndighedspersoner, som egentlig burde bekæmpe korruptionen.
Det er altså den verden, forfatter-instruktør Mungiu slipper sin hovedperson løs i. Han er en respekteret læge på det lokale sygehus, som selv har været ude i verden og normalt er hævet over samfundets snavsede sider. Altså indtil datteren kommer i en uforskyldt knibe, og hovedpersonen føler sig tvunget til at æde sine egne principper for at hjælpe hende med at få de nødvendige karakterer. For håbet for datteren er også det eneste, som holder deres familie sammen, eftersom hendes forældres ægteskab reelt er slut.
Samtidig bliver datteren også skildret som en selvstændig aktør, og det giver filmen noget ekstra dybde. For hun er ikke nødvendigvis enig med det ensporede fokus på at få hende til det forjættede England, og én af historiens smukt underspillede konflikter ligger i, at faderen skal opdage, at hans datter også har ret til at sætte sin egen dagsorden – selv om han kun vil hende det bedste.
Adrian Titieni og Maria Drăguș er stærke som far og datter – to intelligente, eftertænksomme, lavmælt eksekverede roller, hvor en stor del af det indbyrdes spil imellem dem netop ligger i, at de ikke rigtig taler med hinanden. Omkring dem er der et persongalleri af almindelige mennesker, der giver et yderst troværdigt indtryk af rumænsk provinsby, og hvor især Mălina Manovici træder igennem som den eks-patient, hovedpersonen har en affære med, som også mest synes at være baseret på gensidig udveksling af vennetjenester.
"Prøven" er en afdæmpet, men skarp lille film, hvor Mungiu ikke tager de helt nemme løsninger, men i stedet folder temaerne ud i flere lag. Det er en film om at forsøge at være et moralsk menneske i et samfund i forfald, og hvordan omstændighederne kan skubbe enhver ud over de grænser, man troede, man havde. Men samtidig er det også en film, der peger på, at man måske skal finde håb andre steder, end man antager.
"Prøven" er endnu et observant og begavet stykke socialrealisme fra Cristian Mungiu, som er det største navn i den moderne bølge af spændende rumænske filmskabere. Mungiu sikrede, at rumænsk film fik noget fortjent opmærksomhed, da han for 10 år siden vandt Guldpalmerne i Cannes for "4 måneder, 3 uger og 2 dage", og "Prøven" kommer ligeledes med en pris fra Cannes, hvor Mungiu sidste år delte prisen for bedste instruktør med Olivier Assayas.
Historien stiller skarpt på drømme og realiteter i det moderne Rumænien. "Prøven" foregår i en mindre by, hvor faderen altså sætter alt ind på at sikre sin datter et bedre liv, og nøglen til det er at komme til Vesten. Filmen skildrer Rumænien som et bundkorrupt samfund, hvor der handles med vennetjenester i alle afkroge, inklusive med de myndighedspersoner, som egentlig burde bekæmpe korruptionen.
Det er altså den verden, forfatter-instruktør Mungiu slipper sin hovedperson løs i. Han er en respekteret læge på det lokale sygehus, som selv har været ude i verden og normalt er hævet over samfundets snavsede sider. Altså indtil datteren kommer i en uforskyldt knibe, og hovedpersonen føler sig tvunget til at æde sine egne principper for at hjælpe hende med at få de nødvendige karakterer. For håbet for datteren er også det eneste, som holder deres familie sammen, eftersom hendes forældres ægteskab reelt er slut.
Samtidig bliver datteren også skildret som en selvstændig aktør, og det giver filmen noget ekstra dybde. For hun er ikke nødvendigvis enig med det ensporede fokus på at få hende til det forjættede England, og én af historiens smukt underspillede konflikter ligger i, at faderen skal opdage, at hans datter også har ret til at sætte sin egen dagsorden – selv om han kun vil hende det bedste.
Adrian Titieni og Maria Drăguș er stærke som far og datter – to intelligente, eftertænksomme, lavmælt eksekverede roller, hvor en stor del af det indbyrdes spil imellem dem netop ligger i, at de ikke rigtig taler med hinanden. Omkring dem er der et persongalleri af almindelige mennesker, der giver et yderst troværdigt indtryk af rumænsk provinsby, og hvor især Mălina Manovici træder igennem som den eks-patient, hovedpersonen har en affære med, som også mest synes at være baseret på gensidig udveksling af vennetjenester.
"Prøven" er en afdæmpet, men skarp lille film, hvor Mungiu ikke tager de helt nemme løsninger, men i stedet folder temaerne ud i flere lag. Det er en film om at forsøge at være et moralsk menneske i et samfund i forfald, og hvordan omstændighederne kan skubbe enhver ud over de grænser, man troede, man havde. Men samtidig er det også en film, der peger på, at man måske skal finde håb andre steder, end man antager.
13/07-2017
