Mayday! Mayday! Film i havsnød!
1.0
Det er tid til den årlige optagelsesprøve til klodens hårdeste livredderkorps, men ud over entusiastiske aspiranter får korpsets legendariske leder også prakket et PR-stunt på af ledelsen - nemlig en tidligere OL-guldvinder i svømning, der forinden har smadret sin karriere godt og grundigt. Samtidig skyller der narko i land, som skaber mistanke, om at forbrydere har skumle planer i bugten i Florida.
Da "Baywatch" skyllede ind over tv-skærmene i 90'erne, fik serien også tre tv-film som spin-offs, men nu rammer livreddernes eventyr for første gang et rigtigt filmlærred. Hvorfor det på nuværende tidspunkt er relevant at genoplive heltene i røde badedragter, blæser lidt i Emerald Bays lumske fralandsvind - jeg har mistanke, om at det udelukkende skyldes, at andre gamle tv-serier er blevet filmatiseret med en vis succes i de senere år. Denne udgave af "Baywatch" er i hvert fald en besynderlig størrelse, hvor det virker, som om instruktør Seth Gordon ikke har anet, hvad han egentlig ville med det manuskript, som hele seks forfattere har været indblandet i.
Filmen starter med konstante ironiske referencer til den gamle serie og giver dermed klart indtryk af, at bagmændene mener, at "Baywatch" var noget, man så med et glimt i øjet og nok mest for at se solbrændte kroppe i tætsiddende røde dragter. Kombineret med fjollet slapstick og indslag af decideret pubertær humor starter filmen dermed som ren genreparodi. Man kunne lige så godt have siddet og set en "Swimsuit Movie".
Men så er det, som om instruktør Gordon pludselig har opdaget, at der også skal være én eller anden form for handling for at kunne få publikum bugseret igennem to timers film. Og så drejer filmen over mod et fjollet og dybt utroværdigt krimiplot, som den alligevel synes at være tvunget til at tage alvorligt for overhovedet at kunne præstere noget udvikling i sine karakterer og deres indbyrdes forhold.
Det er en virkelig bizar oplevelse, og det er på sin vis imponerende, at noget så banalt som at filmatisere "Baywatch" kan føre til et så usammenhængende resultat som det her. Lad gå med, at plottet ikke er imponerende, og at det vælter med klicheer og fladpandede jokes - men filmen hænger overhovedet heller ikke sammen i stil og tone fra start til slut. Og dens pointer, om at man kan, hvis man vil, og at nørder også kan score lækre piger, hører altså mest hjemme i en anden genre film fra en anden tid.
Når det er sagt, bør jeg også huske at skrive, at Dwayne Johnson har en vis muskuløs charme som den nye David Hasselhoff, og badedragtsmodellen Kelly Rohrbach er egentlig også okay som filmversionen af C.J., ligesom den indiske superstjerne Priyanka Chopra er et forfriskende anderledes valg som den onde forretningskvinde, der har fæle planer for bugten. Til gengæld er Alexandra Daddario ligegyldig i den anden kvindelige helterolle, og Zac Efron er decideret forfærdelig som den selvfede OL-guldvinder. Efron er også så pumpet og blåøjet, at det nærmest er en parodi i sig selv.
"Baywatch" anno 2017 er gennemført sjasket udført og seriøst dum - også på et niveau, som den gamle serie ikke kom i nærheden af. Filmatiseringerne af "The A-Team" og "21 Jump Street" lykkedes klart bedre, fordi de trods alt havde noget kærlighed til originalmaterialet. Det virker simpelt hen ikke til at have været tilfældet her. Men hvis man ikke syntes, der var noget fedt i "Baywatch", skulle man måske have ladet være med at filmatisere den?
Og hey, når vi nu er i gang med David Hasselhoffs bagkatalog: Hvor er "Knight Rider"-filmen blevet af?!
Da "Baywatch" skyllede ind over tv-skærmene i 90'erne, fik serien også tre tv-film som spin-offs, men nu rammer livreddernes eventyr for første gang et rigtigt filmlærred. Hvorfor det på nuværende tidspunkt er relevant at genoplive heltene i røde badedragter, blæser lidt i Emerald Bays lumske fralandsvind - jeg har mistanke, om at det udelukkende skyldes, at andre gamle tv-serier er blevet filmatiseret med en vis succes i de senere år. Denne udgave af "Baywatch" er i hvert fald en besynderlig størrelse, hvor det virker, som om instruktør Seth Gordon ikke har anet, hvad han egentlig ville med det manuskript, som hele seks forfattere har været indblandet i.
Filmen starter med konstante ironiske referencer til den gamle serie og giver dermed klart indtryk af, at bagmændene mener, at "Baywatch" var noget, man så med et glimt i øjet og nok mest for at se solbrændte kroppe i tætsiddende røde dragter. Kombineret med fjollet slapstick og indslag af decideret pubertær humor starter filmen dermed som ren genreparodi. Man kunne lige så godt have siddet og set en "Swimsuit Movie".
Men så er det, som om instruktør Gordon pludselig har opdaget, at der også skal være én eller anden form for handling for at kunne få publikum bugseret igennem to timers film. Og så drejer filmen over mod et fjollet og dybt utroværdigt krimiplot, som den alligevel synes at være tvunget til at tage alvorligt for overhovedet at kunne præstere noget udvikling i sine karakterer og deres indbyrdes forhold.
Det er en virkelig bizar oplevelse, og det er på sin vis imponerende, at noget så banalt som at filmatisere "Baywatch" kan føre til et så usammenhængende resultat som det her. Lad gå med, at plottet ikke er imponerende, og at det vælter med klicheer og fladpandede jokes - men filmen hænger overhovedet heller ikke sammen i stil og tone fra start til slut. Og dens pointer, om at man kan, hvis man vil, og at nørder også kan score lækre piger, hører altså mest hjemme i en anden genre film fra en anden tid.
Når det er sagt, bør jeg også huske at skrive, at Dwayne Johnson har en vis muskuløs charme som den nye David Hasselhoff, og badedragtsmodellen Kelly Rohrbach er egentlig også okay som filmversionen af C.J., ligesom den indiske superstjerne Priyanka Chopra er et forfriskende anderledes valg som den onde forretningskvinde, der har fæle planer for bugten. Til gengæld er Alexandra Daddario ligegyldig i den anden kvindelige helterolle, og Zac Efron er decideret forfærdelig som den selvfede OL-guldvinder. Efron er også så pumpet og blåøjet, at det nærmest er en parodi i sig selv.
"Baywatch" anno 2017 er gennemført sjasket udført og seriøst dum - også på et niveau, som den gamle serie ikke kom i nærheden af. Filmatiseringerne af "The A-Team" og "21 Jump Street" lykkedes klart bedre, fordi de trods alt havde noget kærlighed til originalmaterialet. Det virker simpelt hen ikke til at have været tilfældet her. Men hvis man ikke syntes, der var noget fedt i "Baywatch", skulle man måske have ladet være med at filmatisere den?
Og hey, når vi nu er i gang med David Hasselhoffs bagkatalog: Hvor er "Knight Rider"-filmen blevet af?!
17/07-2017
