Arnold i topform
5.0
I anledning af, at the Governator AKA Arnold Schwarzenegger for nyligt fyldte 70 år, fik jeg en gensyn med en af de allerbedste film, han har medvirket i. Nemlig John McTiernans "Predator" fra 1987. Min yndlingsfilm med Arnold Schwarzenegger må afgjort være "The Terminator" fra 1984, men spørgsmålet er, om "Predator" måske i virkeligheden objektivt set er mindst lige så god?
Ifølge legenden opstod ideen til Predator som en pudsig tankeleg med at lade Sylvester Stallones titelfigur Rocky bokse mod et rumvæsen. Dette udviklede sig imidlertid gradvist til det, som vi i dag kender som actionklassiskeren "Predator". Jeg vil mest af alt karakterisere filmen som værende en thriller, en spændingsfilm. Filmen blander imidlertid genreelementer på elegant vis og er således både en action-, sci-fi- og desuden horror-film. I lighed med eksempelvis Spielbergs "Jaws" får vi gradvist løftet sløret for, hvad det er, som infiltrerer de toptrænede kommandosoldater ledet af Schwarzeneggers karakter. Dette er gjort effektivt for at opbygge spændingen og selv hovedpersonen spillet af Schwarzeneggers og hans barske soldater fremstår sårbare overfor fjenden, rumuhyret, som dermed kommer til at fremstå desto mere frygtindgydende. Settingen med den ugæstfrie jungle, som karaktererne ikke kan undslippe fra, mens de bliver jaget én efter én af monstret, bygger desuden på horrorelementet, indtil Schwarzeneggers karakter ene mand må gøre stand mod Predator i et endeligt opgør. Udover at være en stramt fortalt spændingsfilm er "Predator" også en film, som teknisk holder sig rigtigt godt i dag. Ideen med at få monstret til at bruge varmesøgende synsfelt ligesom en reptil er meget original.
Filmen er ikke et realistisk drama, og dermed synes jeg ikke, at den meget machoagtige jargon er et skurrende element i denne film, for jeg synes faktisk også, at den er noget underspillet og de cheesy one-liners er holdt på et begræsnet niveau, så der ikke går ren "Commando" i den. Når først karaktererne begynder at blive de jagede bliver de meget menneskelige og relatérbare.
Jeg har ikke mange fingre at sætte på "Predator". Når man vurderer film er det meget afgørende, hvad man kan lide i film i almindelighed og i særdeleshed, hvilke handlingselementer, man som seer foretrækker. I disse "Nolanske" tider, hvor action/spændingsfilm skal være gravalvorlige og komplekse, er det sjældent at man ser en film, som også har noget cheese i sig, som det var typisk for Hollywood i 1980erne. Men som sagt, synes jeg ikke dette tager overhånd. Filmen er desuden stramt fortalt og effektivt eksekveret. Den virker den slet ikke dateret på det tekniske aspekt. Desuden leverer Schwarzenegger, hvad han skal som skuespiller i en tid i hans filmkarriere, hvor han nok også var i topform fysisk.
Ifølge legenden opstod ideen til Predator som en pudsig tankeleg med at lade Sylvester Stallones titelfigur Rocky bokse mod et rumvæsen. Dette udviklede sig imidlertid gradvist til det, som vi i dag kender som actionklassiskeren "Predator". Jeg vil mest af alt karakterisere filmen som værende en thriller, en spændingsfilm. Filmen blander imidlertid genreelementer på elegant vis og er således både en action-, sci-fi- og desuden horror-film. I lighed med eksempelvis Spielbergs "Jaws" får vi gradvist løftet sløret for, hvad det er, som infiltrerer de toptrænede kommandosoldater ledet af Schwarzeneggers karakter. Dette er gjort effektivt for at opbygge spændingen og selv hovedpersonen spillet af Schwarzeneggers og hans barske soldater fremstår sårbare overfor fjenden, rumuhyret, som dermed kommer til at fremstå desto mere frygtindgydende. Settingen med den ugæstfrie jungle, som karaktererne ikke kan undslippe fra, mens de bliver jaget én efter én af monstret, bygger desuden på horrorelementet, indtil Schwarzeneggers karakter ene mand må gøre stand mod Predator i et endeligt opgør. Udover at være en stramt fortalt spændingsfilm er "Predator" også en film, som teknisk holder sig rigtigt godt i dag. Ideen med at få monstret til at bruge varmesøgende synsfelt ligesom en reptil er meget original.
Filmen er ikke et realistisk drama, og dermed synes jeg ikke, at den meget machoagtige jargon er et skurrende element i denne film, for jeg synes faktisk også, at den er noget underspillet og de cheesy one-liners er holdt på et begræsnet niveau, så der ikke går ren "Commando" i den. Når først karaktererne begynder at blive de jagede bliver de meget menneskelige og relatérbare.
Jeg har ikke mange fingre at sætte på "Predator". Når man vurderer film er det meget afgørende, hvad man kan lide i film i almindelighed og i særdeleshed, hvilke handlingselementer, man som seer foretrækker. I disse "Nolanske" tider, hvor action/spændingsfilm skal være gravalvorlige og komplekse, er det sjældent at man ser en film, som også har noget cheese i sig, som det var typisk for Hollywood i 1980erne. Men som sagt, synes jeg ikke dette tager overhånd. Filmen er desuden stramt fortalt og effektivt eksekveret. Den virker den slet ikke dateret på det tekniske aspekt. Desuden leverer Schwarzenegger, hvad han skal som skuespiller i en tid i hans filmkarriere, hvor han nok også var i topform fysisk.
01/08-2017
