Efteraber

2.0
Nogle år efter "Dawn of the Planet of the Apes" har de intelligente aber slået sig ned langt inde i skoven. Men de bliver jagtet af elitesoldater fra en base i skovbrynet, som ledes af en fanatisk oberst, der mener, han kan redde menneskeheden ved at udrydde aberne.

Den nye "Abernes planet"-serie fortsætter med Matt Reeves i instruktørstolen i en film, der byder på mere af det samme, men også foretager et lille skift i perspektiv. Hvor de to første film i høj grad havde relationer mellem mennesker og aber som samlingspunkt for deres plot, er de to arter denne gang langt mere adskilte. De har for alvor taget skridtet ud i krig, som titlen fortæller.

Det betyder, at det nu er abernes del af plottet, som driver fortællingen, stadig med fokus på deres leder, Caesar. Filmen starter med en virkelig velfungerende sekvens af ren junglekrig, hvor en gruppe elitesoldater trænger frem. Men derfra bakker Reeves tilbage til abernes fortsatte diskussioner om at kæmpe eller rejse for at overleve, der tilsyneladende ikke er kommet meget videre siden den forrige film.

Deres planer bliver naturligvis forstyrret af soldaterne, som benytter alle lejligheder til at være onde og hensynsløse. Det er nu ubetinget aberne, som har det moralske overtag ved at vise empati og omsorg, mens menneskene er brutale undertrykkere.

På den led er "War for the Planet of the Apes" faktisk en temmelig trøstesløs omgang. Der er ikke meget håb for fredelig sameksistens her, men i stedet en kæde af begivenheder, der tvinger arterne ud i ren dødskamp, sat på en baggrund af dystre, triste naturbilleder, som understreger undergangsstemningen.

At Reeves fokuserer filmen så hårdt på den uundgåelige konflikt og tragedie, betyder dog også, at det hele bliver ret forudsigeligt. Bortset fra en sekvens, hvor abernes største helte tager på en hemmelig mission, som til gengæld viser sig ikke at give ret meget mening i handlingen. Og i sidste ende kommer filmen ikke mange skridt længere end forgængeren. Det er stadig de samme temaer, der tærskes løs i, bortset fra at der denne gang nærmest ikke er noget håb.

Når det er sagt, er "War for the Planet of the Apes" stadig lavet med flotte computeranimationer af aberne, hvor Andy Serkis får lov til at spille rollen som Caesar helt ud. Han er nu ubestridt filmens hovedperson, og Serkis' arbejde med motion capture er imponerende. Men han har desværre ikke ret meget at spille op imod. De mange aberoller er gennemgående for endimensionelle og uinteressante, og Woody Harrelsons skurkerolle som obersten er også ren kliché. Harrelson kan naturligvis godt finde ud af at spille en krigsgal bonderøv med åbenlyse referencer til Oberst Kurtz, men igen mangler der lige noget til at trække rollen ud af det rent forudsigelige.

For det falder "War for the Planet of the Apes" altså på hos mig. Selv om forfatter-instruktør Reeves vist egentlig gerne vil sige noget om formålsløs konflikt og had og hævn, kommer filmen stort ikke nogen vegne. Det virker lidt for ofte, som om man bare sidder og ser en mindre interessant gentagelse af den forrige film. Jeg tror, det ville have givet et væsentligt bedre resultat, hvis den var fortsat som den mere rendyrkede krigsfilm, der bliver slået an i starten, men derefter forsvinder i skovbunden.
Abernes Planet: Opgøret - 2 D