Checkpoint Charlize
3.0
I dagene omkring Berlinmurens fald bliver en britisk agent sendt til Østberlin for at hente en liste over aktive agenter, der bliver udbudt af en Stasi-afhopper. Samtidig har hun en anden, mere fortrolig mission, nemlig at identificere og eliminere en dobbeltagent.
"Atomic Blonde" er officiel instruktørdebut for David Leitch, der har mange film som stuntman og stuntkoordinator bag sig, men faktisk allerede har instrueret en film før denne - nemlig "John Wick", som han lavede sammen med stuntkollegaen Chad Stahelski, men hvor kun Stahelski blev krediteret som instruktør.
At have "John Wick" på CV'et er et stærkt udgangspunkt, og stilmæssigt er det da også ekstremt tydeligt, hvor Leitch kommer fra. "Atomic Blonde" bruger meget af den samme hårdtpumpede, hektiske, elegante stil i flot koreograferede actionscener, efterhånden som heltinden tæver og skyder sig vej gennem plottet. Der kommer en hel del spioner og østtyske politifolk i vejen for hendes mission, og kombineret med et dejligt 80'er-soundtrack giver det smukke scener, hvor folk bliver fældet til David Bowie eller Nena. De fleste problemer i denne film er nemlig nødt til at blive løst med vold.
Og det er så også der, hvor filmen halter. Plottet er simpelt hen noget vrøvl, hvor det tilsyneladende er nok at trække på de kendte genreklicheer omkring spioner og Den Kolde Krig. Men hvis man tænker efter, får man fx aldrig en logisk sammenhængende forklaring på, hvorfor den der liste er så vigtig og farlig, og hele dobbeltagent-sporet giver ingen mening. I stedet er der masser af flashy action og en gennemført visuel stemning af forfald, udtrykt via Berlins undergrundsmiljø, som tilsyneladende forvandler alle til sortbørshandlende, nihilistiske anarkister.
Mit indtryk er, at historiens overordnede tema skulle være noget med, at alle spionerne har fortabt sig så meget i Den Kolde Krig, at det hele bliver meningsløst. Der er ingen forskel på, om man arbejder for den ene eller anden side, og i sidste ende meler de fleste nok bare deres egen kage. Men det bliver ikke serveret som andet end en letkøbt pointe, og det hjælper heller ikke, at nogle af filmens replikker gør det meget tydeligt, at den er baseret på en tegneserie.
Selv om hun kæmper med opstyltet cool replikker, gør Charlize Theron det nu fint i hovedrollen - hun har så meget stil, at man aldrig for alvor undrer sig, over at en høj, platinblond kvinde kan forblive så ubemærket. James McAvoy bliver omvendt lidt for meget som briternes forsumpede stationschef i Berlin, og Sofia Boutellas grønne franske agent er bare en træls og utroværdig rolle. Altid solide folk som Eddie Marsan og Toby Jones leverer til gengæld nogle glimrende typer i deres biroller, og så er det selvsagt sjovt at se Roland Møller i en stor rolle i en amerikansk film - selv om han nu ikke er helt overbevisende som russisk spionchef.
"Atomic Blonde" har masser af stil, og instruktør Leitchs store erfaring med stunts og actionkoreografier skinner tydeligt igennem, som den også gjorde det, da han co-instruerede "John Wick". I modsætning til "John Wick" lykkes det dog aldrig for denne film at lave en helt troværdig etablering af sit univers, og selv lækre kampscener bliver efterhånden en smule ensformige, når de står oven på et forvrøvlet og uengagerende plot.
"Atomic Blonde" er officiel instruktørdebut for David Leitch, der har mange film som stuntman og stuntkoordinator bag sig, men faktisk allerede har instrueret en film før denne - nemlig "John Wick", som han lavede sammen med stuntkollegaen Chad Stahelski, men hvor kun Stahelski blev krediteret som instruktør.
At have "John Wick" på CV'et er et stærkt udgangspunkt, og stilmæssigt er det da også ekstremt tydeligt, hvor Leitch kommer fra. "Atomic Blonde" bruger meget af den samme hårdtpumpede, hektiske, elegante stil i flot koreograferede actionscener, efterhånden som heltinden tæver og skyder sig vej gennem plottet. Der kommer en hel del spioner og østtyske politifolk i vejen for hendes mission, og kombineret med et dejligt 80'er-soundtrack giver det smukke scener, hvor folk bliver fældet til David Bowie eller Nena. De fleste problemer i denne film er nemlig nødt til at blive løst med vold.
Og det er så også der, hvor filmen halter. Plottet er simpelt hen noget vrøvl, hvor det tilsyneladende er nok at trække på de kendte genreklicheer omkring spioner og Den Kolde Krig. Men hvis man tænker efter, får man fx aldrig en logisk sammenhængende forklaring på, hvorfor den der liste er så vigtig og farlig, og hele dobbeltagent-sporet giver ingen mening. I stedet er der masser af flashy action og en gennemført visuel stemning af forfald, udtrykt via Berlins undergrundsmiljø, som tilsyneladende forvandler alle til sortbørshandlende, nihilistiske anarkister.
Mit indtryk er, at historiens overordnede tema skulle være noget med, at alle spionerne har fortabt sig så meget i Den Kolde Krig, at det hele bliver meningsløst. Der er ingen forskel på, om man arbejder for den ene eller anden side, og i sidste ende meler de fleste nok bare deres egen kage. Men det bliver ikke serveret som andet end en letkøbt pointe, og det hjælper heller ikke, at nogle af filmens replikker gør det meget tydeligt, at den er baseret på en tegneserie.
Selv om hun kæmper med opstyltet cool replikker, gør Charlize Theron det nu fint i hovedrollen - hun har så meget stil, at man aldrig for alvor undrer sig, over at en høj, platinblond kvinde kan forblive så ubemærket. James McAvoy bliver omvendt lidt for meget som briternes forsumpede stationschef i Berlin, og Sofia Boutellas grønne franske agent er bare en træls og utroværdig rolle. Altid solide folk som Eddie Marsan og Toby Jones leverer til gengæld nogle glimrende typer i deres biroller, og så er det selvsagt sjovt at se Roland Møller i en stor rolle i en amerikansk film - selv om han nu ikke er helt overbevisende som russisk spionchef.
"Atomic Blonde" har masser af stil, og instruktør Leitchs store erfaring med stunts og actionkoreografier skinner tydeligt igennem, som den også gjorde det, da han co-instruerede "John Wick". I modsætning til "John Wick" lykkes det dog aldrig for denne film at lave en helt troværdig etablering af sit univers, og selv lækre kampscener bliver efterhånden en smule ensformige, når de står oven på et forvrøvlet og uengagerende plot.
10/08-2017
