Apemen

2.0
Undre kan det vel at de gode aber i filmen er lige så omtanke-
og strategiforladte som mange mennesker er, givet at deres mentale overlegenhed flere gange fremhævedes i filmen. Det gjorde næsten ondt at iagttage hvordan rebet i vandfaldet fik lov at hænge til senere brug, hvordan aberne i flok direkte tilgik mørke døråbningers potentielle kugleregn, hvordan de ikke kunne flytte sig fra fjendens ild, hvordan de i stort set enhver (forudsigelig) udfordring måtte improvisere sig frem osv. osv. osv. Hovedet oppe i rumpetten.

Og lige så filmen, desværre. Både fortælling og iscenesættelse fremstod kunstlet og Woody Harrelson udgjorde en tarvelig trivialitet i et trist teater, som adskillige gange dvælede alt for længe ved diverse emotionelle optrin. Men den kan få to skud for panden for nogle få, men til gengæld stærke, ild- og raketkampe. Ærgerligt.
Abernes Planet: Opgøret - 2 D