1941
2.0
1941 – Undskyld, Hvor Ligger Hollywood? markerede sig som den sidste af Spielbergs hidtidige film, som jeg ikke havde set, og den markerede sig også som en af de få fejlskud fra den tid af den ekstremt talentfulde instruktør (nu til dags er Spielberg-fejlskud mere gængs). For selvom 1941 – Undskyld, Hvor Ligger Hollywood? bestemt har intelligente idéer, et kæmpe fortælleroverskud og ikke mindst en sublimt kreativ instruktør, der visuelt og filmteknisk arbejder på højeste blus, så er filmen vitterligt ikke særlig sjov. Det er en ting, som ikke nødvendigvis ville knæskyde selv en komedie ned, men 1941 – Undskyld, Hvor Ligger Hollywood? er egentlig en ret anstrengende affære, der på trods af masser af rabalder og et spektakulært, nærmest hysterisk tempo, føles ligetil kedelig. Jeg skulle i hvert fald gøre en mindre indsats for at se filmen færdig, hvilket ellers meget sjældent har mig forekommet med Spielbergs film.
19/08-2017