Et kritisk blik på ungdomsfavorit.
4.0
"Highlander" er en af de film, som jeg har et helt særligt forhold til. Jeg opdagede filmen i mine tidlige teenageår og har siden set den et utal af gange på dvd og senere bluray. Jeg knuselskede filmen som teenager, men nu har jeg ændret lidt syn på den, og derfor vil jeg kaste et mere objektivt og kritisk blik på filmen på trods af mine nostalgiske følelser for denne.
"Highlander"s store styrke er dens grundfortælling. En mytisk fortælling om den unge Connor McLeod, som finder ud af, at han er udødelig, da han bliver dødeligt såret i det skotske højland i 1536. Historien bliver fortalt i flashbacks og spænder herfra og til New York i 1985, hvor størstedelen af filmen udspiller sig. Her skal det endelige opgør stå, og den sidste mand, som står tilbage vinder den ultimative pris - "There can be only one!". Amerikanske Gregory Widen fik eftersigende ideén til "Highlander" efter at have besøgt en udstilling med gamle rustninger i Tower of London. Hans manuskript blev herefter gennemarbejdet af to britiske forfattere, som ændrede tonen i Widens oprindelige manuskript fra at være mørk til mere humoristisk. "Highlander" har også flere komiske, og nogle vil måske endda mene "cheesy", indslag, men eftersom det er en adventurefilm, synes jeg ikke, at det gør det store. Jeg tror dét, der fascinerede mit 15-årige jeg ved "Highlander" var filmens mytiske fortælling, som er baseret på "urmyten" populært kendt som "The Hero's Journey". Selvom filmens grundpræmis med en hovedperson, som ser tilbage på et liv over flere hundrede år, ikke er helt unik, er "Highlander" ikke desto mindre en fascinerende historie. Jeg kan dog godt tænke, at filmens spilletid på knap to timer er lidt for kort til en så tidsmæssigt omfattende handling.
Actionscenerne, som primært består i sværddueller, er ærligt talt ikke noget særligt i dag, og nogle gange er de ufrivilligt komiske, som da en anden udødelig laver adskillelige baglæns saltomortaler i stedet for at løbe væk fra MacLeod. Desuden er der et 80er-b-films-præg over filmen, som jeg i udgangspunktet ikke har noget imod. Det er også dét, som leverer til filmens charme. Men det er ikke blevet mindre tydeligt på blurayen, at Lamberts karakter hænger i wirere fra loftet i filmens slutning.
Dét, som imidlertid løfter filmen, er Sean Connerys medvirken. Scenerne, hvori Connery og Lamberts karakterer medvirker sammen, hører derfor også til filmens allerbedste. Desuden er filmens soundtrack også en af filmens store kvaliteter. Nu afdøde Michael Kamen har komponeret et fortryllende score, og Queens originaltproducerede musik, som blev lavet direkte til filmens soundtrack, er intet mindre end fremragende. Især scenen med "Who Wants To LIve Forever" gjorde et stort indtryk på mig, første gang jeg så filmen. Desuden skal filmens instruktør, australske Russell Mulcahy, også fremhæves. Highlander har nemlig en ret så ambitiøs billedside med kreative visuelle sceneovergange, store totalbilleder af det skotske højland og teknisk banebrydende brug af SkyCam i scenen fra Madison Square Garden, hvor kameraet bevægede sig på en skinne ovenover brydekampen.
"Highlander" har en fascinerende og ret usædvanlig fortælling, som har evnen til at tryllebinde publikum. Både fortællermæssigt og teknisk har filmen meget stærke, men også svage sider. Filmen blev imidlertid produceret på et beskedent budget, hvilket måske er medvirkende til, at filmen ikke helt har modstået tidens tand. Jeg finder heller ikke filmen så interessant længere, men måske er det også fordi, jeg har set filmen så mange gange efterhånden og dels fordi, jeg er blevet ældre. Selvom "Highlander" måske ikke just er en fremragende film som sådan, så har filmen stadig en særlig plads i mit filmhjerte, hvilket nok også afspejles i, at jeg nu ejer tre forskellige udgaver af filmen på skive.
"Highlander"s store styrke er dens grundfortælling. En mytisk fortælling om den unge Connor McLeod, som finder ud af, at han er udødelig, da han bliver dødeligt såret i det skotske højland i 1536. Historien bliver fortalt i flashbacks og spænder herfra og til New York i 1985, hvor størstedelen af filmen udspiller sig. Her skal det endelige opgør stå, og den sidste mand, som står tilbage vinder den ultimative pris - "There can be only one!". Amerikanske Gregory Widen fik eftersigende ideén til "Highlander" efter at have besøgt en udstilling med gamle rustninger i Tower of London. Hans manuskript blev herefter gennemarbejdet af to britiske forfattere, som ændrede tonen i Widens oprindelige manuskript fra at være mørk til mere humoristisk. "Highlander" har også flere komiske, og nogle vil måske endda mene "cheesy", indslag, men eftersom det er en adventurefilm, synes jeg ikke, at det gør det store. Jeg tror dét, der fascinerede mit 15-årige jeg ved "Highlander" var filmens mytiske fortælling, som er baseret på "urmyten" populært kendt som "The Hero's Journey". Selvom filmens grundpræmis med en hovedperson, som ser tilbage på et liv over flere hundrede år, ikke er helt unik, er "Highlander" ikke desto mindre en fascinerende historie. Jeg kan dog godt tænke, at filmens spilletid på knap to timer er lidt for kort til en så tidsmæssigt omfattende handling.
Actionscenerne, som primært består i sværddueller, er ærligt talt ikke noget særligt i dag, og nogle gange er de ufrivilligt komiske, som da en anden udødelig laver adskillelige baglæns saltomortaler i stedet for at løbe væk fra MacLeod. Desuden er der et 80er-b-films-præg over filmen, som jeg i udgangspunktet ikke har noget imod. Det er også dét, som leverer til filmens charme. Men det er ikke blevet mindre tydeligt på blurayen, at Lamberts karakter hænger i wirere fra loftet i filmens slutning.
Dét, som imidlertid løfter filmen, er Sean Connerys medvirken. Scenerne, hvori Connery og Lamberts karakterer medvirker sammen, hører derfor også til filmens allerbedste. Desuden er filmens soundtrack også en af filmens store kvaliteter. Nu afdøde Michael Kamen har komponeret et fortryllende score, og Queens originaltproducerede musik, som blev lavet direkte til filmens soundtrack, er intet mindre end fremragende. Især scenen med "Who Wants To LIve Forever" gjorde et stort indtryk på mig, første gang jeg så filmen. Desuden skal filmens instruktør, australske Russell Mulcahy, også fremhæves. Highlander har nemlig en ret så ambitiøs billedside med kreative visuelle sceneovergange, store totalbilleder af det skotske højland og teknisk banebrydende brug af SkyCam i scenen fra Madison Square Garden, hvor kameraet bevægede sig på en skinne ovenover brydekampen.
"Highlander" har en fascinerende og ret usædvanlig fortælling, som har evnen til at tryllebinde publikum. Både fortællermæssigt og teknisk har filmen meget stærke, men også svage sider. Filmen blev imidlertid produceret på et beskedent budget, hvilket måske er medvirkende til, at filmen ikke helt har modstået tidens tand. Jeg finder heller ikke filmen så interessant længere, men måske er det også fordi, jeg har set filmen så mange gange efterhånden og dels fordi, jeg er blevet ældre. Selvom "Highlander" måske ikke just er en fremragende film som sådan, så har filmen stadig en særlig plads i mit filmhjerte, hvilket nok også afspejles i, at jeg nu ejer tre forskellige udgaver af filmen på skive.
05/09-2017
