Hold nu op for en gang rod!

En 11-årig dreng finder ud af, at de mystiske syner, som er ved at få ham indlagt, i virkeligheden er billeder fra andre verdener. De fører ham igennem en hemmelig portal og frem til den sidste af en gruppe legendariske revolvermænd, der tidligere har bekæmpet en ond troldmand, som vil ødelægge det tårn, der beskytter universet mod en invasion fra mørke kræfter.

Filmatiseringen af Stephen Kings enormt populære Dark Tower-serie er særligt interessant med danske briller. Det er nemlig den største filmproduktion, en dansk instruktør nogensinde har stået for, og Nikolaj Arcel har såmænd også skrevet den endelige udgave af manuskriptet sammen med Anders Thomas Jensen, efter at "The Dark Tower" havde været under udvikling i et årti med forskellige folk tilknyttet.

Desværre ser det så også ud til, at Arcel og Jensen har fået den værste form for Hollywood-behandling. Deres film er tilsyneladende blevet skamklippet af producenterne. For det, der er tilbage, er en værre omgang rod.

Kings Dark Tower-serie skulle efter sigende byde på en stor og spændende verdensfortælling, baseret på et miks af mange popkulturelle og mytologiske referencer. På film får man igen og igen antydet, at der er en masse historie derude - men man får aldrig forklaret, hvordan tingene hænger mere end overfladisk sammen, eller hvad der egentlig er meningen med det hele.

Der er en satanisk troldmand i sort tøj. Han vil ødelægge universet (fordi han kan?), så han laver selvfølgelig en ildsøjle op til et ondt hul i himlen. Så er der revolvermanden med et våben, der vist er noget særligt, selv om han messer, at man skal dræbe med hjertet, ikke pistolen. Og han har en forhistorie med troldmanden, der har været ond ved ham. Det meste foregår på et sted ved navn Mid-World, der muligvis har en speciel betydning, og hvor der bor nogle folk i et postapokalyptisk samfund. Og så er der vores unge helt, der ser syner og har en slags mentale superkræfter, fordi det har han, og i øvrigt lærer han da at bruge dem utroligt meget hurtigere, end Harry Potter mestrede magi.

Man kan sagtens se, hvordan King har samlet det her i en smeltedigel med mange inspirationskilder. Men som forudsætningsløs seer får man overhovedet ikke forklaret, hvordan plottet og universet og de mange småsære referencer hænger sammen, ud over at der altså er nogle gode og nogle onde, og verden er i fare. Og så bliver der ellers bare trykket på speederen, og det går derudad med action og tjubang, mens heltene dog lige får tid til at overveje, om de egentlig gider være helte (spoiler alert: Det gør de).

Jeg vil så give Arcel, at han godt kan finde ud af at holde tempo, og "The Dark Tower" er teknisk jævnt vellavet med actionscener, der ikke er decideret dårlige. Så man bliver da lidt underholdt, hvis man ikke sætter forventningerne for højt. Ikke overraskende er det også ret underholdende at se Matthew McConaughey som sortklædt satanisk overskurk med tyk texansk accent - men en så enstrenget rolle holder også bare op med at være interessant. Og på den modsatte side virker Idris Elba, som om han er næsten lige så træt af tingene som sin slidte revolvermand.

Dertil har vi så Tom Taylor som den unge helt, der er placeret som publikums referencepunkt og ham, vi skal holde med. Og dermed flytter man hele konceptet til at være en young adult-historie bygget på den efterhånden klassiske fantasykliché om en ung helt, der finder ud af, at han har særlige evner. Det er ren Harry Potter eller Beautiful Creatures eller The Mortal Instruments, eller hvad de nu ellers hedder. Og det var vist ikke stilen i Kings romanserie?

Hvis jeg lige skal tage den nationalistiske hat på igen, er det sgu synd, at den er kørt så galt. For Arcel er i mine øjne åbenlyst én af de danske instruktører, som burde have evnerne til at kunne styre en Hollywood-blockbuster. Men "The Dark Tower" er virkelig noget juks. Det er to af de meget små stjerner, jeg uddeler her.