For Meget og For Lang
3.0
Jeg var personligt helt vild med den første Kingsman. Det var et friskt, kitschet og hamrende underholdende alternativ til de mere seriøse agent-franchises som Bond og Bourne og endte med at være én af mine personlige favoritter i 2014. Nu, tre år senere, står vi så med fortsættelsen; endnu engang instrueret og skrevet af Matthew Vaughn. Hvad kan gå galt?
Svaret er desværre: En del. Man mærker allerede fra den indledende actionscene, at anden ombæring med de bedst klædte agenter i verden lider af en grum omgang af "fortsættelsesitis". Hvad er det? Det er, når man tager hvad der virkede i den første film og skruer det op til uanede højder. I den første film var actiontrinene også over-the-top, men det var afbalanceret med en vis portion alvor, der havde en følelsesmæssig respons. Her er kirkemassakren i den første film et godt eksempel.
Et andet problem med filmen er skurken. I den første film var Samuel L. Jacksons Valentine den bedste skurk, som dette univers kunne tænke sig. Han var en mand, der led af et handicap og derfor aldrig kunne forfølge sin drøm om at blive spion, hvilket gav ham en menneskelig kant. Her er Han skiftet ud med Jullianne Moore, der godt nok er vanvittig, men i stedet for god karakteropbygning er hendes karakter kun defineret ved én ting: Hun er vild med 50'er nostalgi. Dette giver anledning til nogle fede sets, men desværre er joken også hurtigt udspillet.
Historien er også et lettere overdrevet opkog af den første film, men hvor man var involveret i den første film, forsøger fortsættelsen at gøre op for det mangelfulde og toneforvirrede plot ved at smide en masse slo-mo action, rigeligt med far-fetched plot-twists samt en Elton John cameo, der hurtigt bliver SÅ udlidelig og anstrengende, at man bare ville ønske at han ville blive kvalt i sin fjerdragt.
Men der er dog også ting, der fungerer. Mange af actionscenerne er nemlig ret underholdende og fantasifuldt sat op. Her er en skudduel i et sneklædt landskab blandt de bedste og indeholder en smule af den magi, der gjorde den første film fantastisk.
Det primære cast gør det også rigtigt godt og har god kemi. Taron Egerton er charmerende i hovedrollen, Mark Strong har gudsbenådet komisk timing som gadget-troldmanden Merlin og Pedro Pascal er voldsomt karismatisk som bøvet Statesman-agent. Bridges, Berry og Tatum er alle skægge i deres roller som Statesmen og fungerer upåklageligt, men lugter også en smule af novelty.
Anden del af Kingsman er altså en, for det meste, underholdende, men desværre også en ujævn film med et enormt mindreværdskompleks overfor sin sublime forgænger. Derfor ødelægges gode takter især i første og tredje akt af overdrevne action set-pieces, en billig jagt på grin; personificeret af Elton John, som jeg endnu engang må understrege er frygtelig pinlig samt ALT for meget overflødigt plot.
Jeg vil dog gerne ose hos Kingsmans skrædder en tredje gang, hvis folkene bag tør at stå lidt på egne ben og ikke være nervøs over at skulle overgå tidligere bedrifter.
En stor og skuffende 5/10 herfra!
Svaret er desværre: En del. Man mærker allerede fra den indledende actionscene, at anden ombæring med de bedst klædte agenter i verden lider af en grum omgang af "fortsættelsesitis". Hvad er det? Det er, når man tager hvad der virkede i den første film og skruer det op til uanede højder. I den første film var actiontrinene også over-the-top, men det var afbalanceret med en vis portion alvor, der havde en følelsesmæssig respons. Her er kirkemassakren i den første film et godt eksempel.
Et andet problem med filmen er skurken. I den første film var Samuel L. Jacksons Valentine den bedste skurk, som dette univers kunne tænke sig. Han var en mand, der led af et handicap og derfor aldrig kunne forfølge sin drøm om at blive spion, hvilket gav ham en menneskelig kant. Her er Han skiftet ud med Jullianne Moore, der godt nok er vanvittig, men i stedet for god karakteropbygning er hendes karakter kun defineret ved én ting: Hun er vild med 50'er nostalgi. Dette giver anledning til nogle fede sets, men desværre er joken også hurtigt udspillet.
Historien er også et lettere overdrevet opkog af den første film, men hvor man var involveret i den første film, forsøger fortsættelsen at gøre op for det mangelfulde og toneforvirrede plot ved at smide en masse slo-mo action, rigeligt med far-fetched plot-twists samt en Elton John cameo, der hurtigt bliver SÅ udlidelig og anstrengende, at man bare ville ønske at han ville blive kvalt i sin fjerdragt.
Men der er dog også ting, der fungerer. Mange af actionscenerne er nemlig ret underholdende og fantasifuldt sat op. Her er en skudduel i et sneklædt landskab blandt de bedste og indeholder en smule af den magi, der gjorde den første film fantastisk.
Det primære cast gør det også rigtigt godt og har god kemi. Taron Egerton er charmerende i hovedrollen, Mark Strong har gudsbenådet komisk timing som gadget-troldmanden Merlin og Pedro Pascal er voldsomt karismatisk som bøvet Statesman-agent. Bridges, Berry og Tatum er alle skægge i deres roller som Statesmen og fungerer upåklageligt, men lugter også en smule af novelty.
Anden del af Kingsman er altså en, for det meste, underholdende, men desværre også en ujævn film med et enormt mindreværdskompleks overfor sin sublime forgænger. Derfor ødelægges gode takter især i første og tredje akt af overdrevne action set-pieces, en billig jagt på grin; personificeret af Elton John, som jeg endnu engang må understrege er frygtelig pinlig samt ALT for meget overflødigt plot.
Jeg vil dog gerne ose hos Kingsmans skrædder en tredje gang, hvis folkene bag tør at stå lidt på egne ben og ikke være nervøs over at skulle overgå tidligere bedrifter.
En stor og skuffende 5/10 herfra!
22/09-2017
