Virkelig dum, men ufortjent underholdende buddy movie
2.0
En afdanket superbodyguard får chancen for at genvinde sit ry i branchen, da han bliver hyret til at eskortere en tidligere lejemorder, som har indvilliget i at vidne mod en brutal diktator ved krigsforbryderdomstolen i Haag. Der er bare lige den detalje, at de to mænd talrige gange tidligere har forsøgt at dræbe hinanden.
"The Hitman's Bodyguard" er et forsøg på at skabe en buddy movie, som de lavede dem i gamle dage - altså i 80'erne - bare opdateret til moderne tempo og voldelighed. Det papirstynde plot er sådan set bare en undskyldning, for at instruktør Patrick Hughes kan lade Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson fjolle rundt med one-liners og påtaget gammelt nag, mens de smadrer deres omgivelser i larmende actionscener.
For plottet er virkelig papirstyndt. Selv den grundlæggende præmis er tåbelig. Interpol skal have bragt et vidne fra Manchester til Haag, men det viser at være vildt farligt, fordi skurken har sat sine seje og brutale håndlangere til at stoppe ham. Så derfor hyrer den ansvarlige Interpol-agent en enkelt bodyguard til at klare sagen? Hvorfor beder de ikke bare det normale politi eller hæren om hjælp? Hvorfor lader de engelske myndigheder en flok svært bevæbnede østeuropæiske soldatertyper drøne rundt og skyde folk til højre og venstre, uden at nogen forsøger at gribe ind?
Det virker helt seriøst, som om manuskriptforfatter Tom O'Connor ikke har gidet at sætte sig bare en smule ind i de settings, han skriver i, men bare trækker en amerikansk blockbuster-logik ned over det hele. Domstolen i Haag stiller absurde krav til anklageren af den slags, som kun findes på film. Interpol fremstilles som en slags actionagenter, der tilsyneladende har jurisdiktion som et europæisk FBI. Og skurken skal have begået sine krigsforbrydelser i en blodig borgerkrig, så skal vi ikke bare sige, at han har været diktator i ... Hviderusland. Hvor der aldrig har været borgerkrig i nyere tid.
Jeg stiller ikke nødvendigvis store krav til plottet i en actionfilm. Men det virker altså lidt, som om O'Connor bare har slået nogle steder op på Google Maps og fundet på et plot til dem. Hvis han da ikke bare har fået besked på at inkludere diverse locations - det virker fx klart, som om Amsterdams turistråd har været med til at finansiere filmen. Resultatet er i hvert fald en virkelig slatten historie. Men O'Connors CV rummer også kun én film før denne, nemlig den elendige Bruce Willis-sag "Fire with Fire".
Når det er sagt, så er "The Hitman's Bodyguard" egentlig mere underholdende, end den har fortjent at være med et så jamrende dumt udgangspunkt. Patrick Hughes er ikke nogen stor instruktør, men han kan da i det mindste finde ud af at forsøge at stoppe så mange eksplosioner og skuddueller ind, at man glemmer plottet. Det giver en række ganske glimrende actionsekvenser, men det bliver dog også lidt ensformigt i længden. Og så er det her i øvrigt også én af de film, der giver mig lidt dårlig smag i munden, fordi den kommer derud, hvor sadistisk vold bliver brugt som underholdning.
Midt i det rod har vi så Reynolds og Jackson, og de fungerer faktisk fint sammen. Buddy movie-formlen glider stadig ned, og deres maniske samspil skaber flere morsomme øjeblikke. Det virker også forbløffende godt, at Salma Hayek totalt overgår de to i overspil som Jacksons temperamentsfulde banditkone. Omvendt falder Gary Oldman direkte ind i klicheerne som den onde diktator, og Élodie Yung gør hverken fra eller til som Reynolds' ekskæreste, der hyrer ham til bodyguard-opgaven.
Der er så meget larm og tempo i "The Hitman's Bodyguard", at jeg vil medgive, at jeg aldrig kedede mig for alvor. Men filmen er samtidig et skoleeksempel, på at man bør starte med et udgangspunkt, der er mere gennemtænkt end "kunne det ikke være sjovt, hvis en professionel bodyguard blev sat til at beskytte en lejemorder?"
"The Hitman's Bodyguard" er et forsøg på at skabe en buddy movie, som de lavede dem i gamle dage - altså i 80'erne - bare opdateret til moderne tempo og voldelighed. Det papirstynde plot er sådan set bare en undskyldning, for at instruktør Patrick Hughes kan lade Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson fjolle rundt med one-liners og påtaget gammelt nag, mens de smadrer deres omgivelser i larmende actionscener.
For plottet er virkelig papirstyndt. Selv den grundlæggende præmis er tåbelig. Interpol skal have bragt et vidne fra Manchester til Haag, men det viser at være vildt farligt, fordi skurken har sat sine seje og brutale håndlangere til at stoppe ham. Så derfor hyrer den ansvarlige Interpol-agent en enkelt bodyguard til at klare sagen? Hvorfor beder de ikke bare det normale politi eller hæren om hjælp? Hvorfor lader de engelske myndigheder en flok svært bevæbnede østeuropæiske soldatertyper drøne rundt og skyde folk til højre og venstre, uden at nogen forsøger at gribe ind?
Det virker helt seriøst, som om manuskriptforfatter Tom O'Connor ikke har gidet at sætte sig bare en smule ind i de settings, han skriver i, men bare trækker en amerikansk blockbuster-logik ned over det hele. Domstolen i Haag stiller absurde krav til anklageren af den slags, som kun findes på film. Interpol fremstilles som en slags actionagenter, der tilsyneladende har jurisdiktion som et europæisk FBI. Og skurken skal have begået sine krigsforbrydelser i en blodig borgerkrig, så skal vi ikke bare sige, at han har været diktator i ... Hviderusland. Hvor der aldrig har været borgerkrig i nyere tid.
Jeg stiller ikke nødvendigvis store krav til plottet i en actionfilm. Men det virker altså lidt, som om O'Connor bare har slået nogle steder op på Google Maps og fundet på et plot til dem. Hvis han da ikke bare har fået besked på at inkludere diverse locations - det virker fx klart, som om Amsterdams turistråd har været med til at finansiere filmen. Resultatet er i hvert fald en virkelig slatten historie. Men O'Connors CV rummer også kun én film før denne, nemlig den elendige Bruce Willis-sag "Fire with Fire".
Når det er sagt, så er "The Hitman's Bodyguard" egentlig mere underholdende, end den har fortjent at være med et så jamrende dumt udgangspunkt. Patrick Hughes er ikke nogen stor instruktør, men han kan da i det mindste finde ud af at forsøge at stoppe så mange eksplosioner og skuddueller ind, at man glemmer plottet. Det giver en række ganske glimrende actionsekvenser, men det bliver dog også lidt ensformigt i længden. Og så er det her i øvrigt også én af de film, der giver mig lidt dårlig smag i munden, fordi den kommer derud, hvor sadistisk vold bliver brugt som underholdning.
Midt i det rod har vi så Reynolds og Jackson, og de fungerer faktisk fint sammen. Buddy movie-formlen glider stadig ned, og deres maniske samspil skaber flere morsomme øjeblikke. Det virker også forbløffende godt, at Salma Hayek totalt overgår de to i overspil som Jacksons temperamentsfulde banditkone. Omvendt falder Gary Oldman direkte ind i klicheerne som den onde diktator, og Élodie Yung gør hverken fra eller til som Reynolds' ekskæreste, der hyrer ham til bodyguard-opgaven.
Der er så meget larm og tempo i "The Hitman's Bodyguard", at jeg vil medgive, at jeg aldrig kedede mig for alvor. Men filmen er samtidig et skoleeksempel, på at man bør starte med et udgangspunkt, der er mere gennemtænkt end "kunne det ikke være sjovt, hvis en professionel bodyguard blev sat til at beskytte en lejemorder?"
29/09-2017
