Noirbrick'sk Gansterfilm

5.0
Jeg smider lige et par hurtige ord og en lille anbefaling af denne tidlige Kubrick film.

Mesterinstruktørens tredje spillefilm, er en stramt fortalt og medrivende noir- og heistfilm, holdt i et for sin tid højt og kvikt tempo. Historien er brudt op, billederne er ofte flotte, der spilles næsten ikonisk tidstypisk og dialogerne er fremragende i al deres spydige klicheer for genren.

Filmen fremstår måske ikke så elegant kvalitativt som andre af datidens store film i genren. Der er noget vulgært b-film over affæren, men på de bedste måder, som gør den svært underholdende fra første til sidste minut.

Om den er specielt Kubrick’sk ved jeg ikke helt, men han har dog været ret meget inden over og ikke kun som instruktør. Filmselskabet pålagde ham dog filmens, ofte sarkastiske, voice-over, har jeg siden læst. Det er ikke overraskende for mig, at Kubrick selv fandt dette dumt og måske det er derfor at den er kørt så overdrevent langt ud, selv for sin tid, at den virker komisk i dens næsten fordummende forklaringer af hvad der sker i filmen (den skulle i øvrigt være bevidst misvisende sine steder har jeg også læst).
Det store gangsterkup