Discount-Bourne på mordturné i det godes tjeneste
2.0
En ung amerikaner er besat af hævnlyst, efter hans kæreste er blevet dræbt af islamistiske terrorister. Det får CIA til at rekruttere ham til en black ops-enhed, og hans første mission kommer til at handle om at stoppe en gruppe terrorister, der er ved at samle en atombombe.
"American Assassin" er baseret på romanen af samme navn, hvor Vince Flynn introducerer baggrundshistorien for sin agenthelt Mitch Rapp, som Flynn i alt nåede at skrive 16 bøger med. Jeg har ikke læst nogen af dem, men det er vist, hvad man i gamle dage kaldte smudslitteratur. Filmen benytter i hvert fald den hårdkogte og kyniske stil, som er typisk for genren, og som her følger med amerikanske helte, der bruger alle midler for at beskytte USA mod terrorister.
Det fungerer også ganske okay i filmens indledende fase, hvor instruktør Michael Cuesta holder historien fint på sporet, mens Rapp bliver trænet som snigmorder, og han kommer ud i de første træfninger med fjenderne. Selvfølgelig pakket ind i actionscener, der ganske effektivt slår en Bourne-agtig brutal stil an.
Men efterhånden som "American Assassin" folder sit plot mere ud, hopper kæden også stille og roligt af for den. Hele atomplottet er temmelig uinspireret og bliver mere og mere forvrøvlet, mens det danser en underlig dans rundt om den iransk-amerikanske atomaftale.
Samtidig banker filmen med eftertryk et tema ind om professionalisme, og hvordan agenterne bør holde deres personlige følelser adskilt fra jobbet. Hvorefter der naturligvis sker det stik modsatte, og det viser sig, at alle mere eller mindre er drevet af raseri og hævn. Det er meget lidt elegant historiefortælling, og det betyder også, at filmen bizart nok ender med at vise, at det er helt okay at dræbe fremmede statsoverhoveder for at få personlig hævn. For i Mitch Rapps univers er det naturligvis nødvendigt at bruge alle midler i de godes tjeneste - faktisk er det bare irriterende, når man bliver bremset af regler og bureaukrati.
Det er både fladpandet og uelegant, og så hjælper det heller ikke, at man i Dylan O'Brien har fundet en rimelig uinteressant helt. Han er overraskende nok endnu mindre appellerende, end han var i Maze Runner-filmene. Taylor Kitsch har lidt mere at spille med som hovedskurk, men kommer heller ikke ud over det meget klichéprægede. Så det er faktisk ret sigende, at Michael Keaton har filmens klart bedste rolle, selv om han tydeligvis tager den på rutinen som den bryske og hårde koldkriger, der træner hovedpersonen op.
"American Assassin" har i starten nogle fornuftige tilløb mod i det mindste at blive en ganske solid omgang B-underholdning. Men så drukner den i påtaget kynisk hårdhed og en sjasket udførsel af et bombeplot, vi har set hundrede gange før.
"American Assassin" er baseret på romanen af samme navn, hvor Vince Flynn introducerer baggrundshistorien for sin agenthelt Mitch Rapp, som Flynn i alt nåede at skrive 16 bøger med. Jeg har ikke læst nogen af dem, men det er vist, hvad man i gamle dage kaldte smudslitteratur. Filmen benytter i hvert fald den hårdkogte og kyniske stil, som er typisk for genren, og som her følger med amerikanske helte, der bruger alle midler for at beskytte USA mod terrorister.
Det fungerer også ganske okay i filmens indledende fase, hvor instruktør Michael Cuesta holder historien fint på sporet, mens Rapp bliver trænet som snigmorder, og han kommer ud i de første træfninger med fjenderne. Selvfølgelig pakket ind i actionscener, der ganske effektivt slår en Bourne-agtig brutal stil an.
Men efterhånden som "American Assassin" folder sit plot mere ud, hopper kæden også stille og roligt af for den. Hele atomplottet er temmelig uinspireret og bliver mere og mere forvrøvlet, mens det danser en underlig dans rundt om den iransk-amerikanske atomaftale.
Samtidig banker filmen med eftertryk et tema ind om professionalisme, og hvordan agenterne bør holde deres personlige følelser adskilt fra jobbet. Hvorefter der naturligvis sker det stik modsatte, og det viser sig, at alle mere eller mindre er drevet af raseri og hævn. Det er meget lidt elegant historiefortælling, og det betyder også, at filmen bizart nok ender med at vise, at det er helt okay at dræbe fremmede statsoverhoveder for at få personlig hævn. For i Mitch Rapps univers er det naturligvis nødvendigt at bruge alle midler i de godes tjeneste - faktisk er det bare irriterende, når man bliver bremset af regler og bureaukrati.
Det er både fladpandet og uelegant, og så hjælper det heller ikke, at man i Dylan O'Brien har fundet en rimelig uinteressant helt. Han er overraskende nok endnu mindre appellerende, end han var i Maze Runner-filmene. Taylor Kitsch har lidt mere at spille med som hovedskurk, men kommer heller ikke ud over det meget klichéprægede. Så det er faktisk ret sigende, at Michael Keaton har filmens klart bedste rolle, selv om han tydeligvis tager den på rutinen som den bryske og hårde koldkriger, der træner hovedpersonen op.
"American Assassin" har i starten nogle fornuftige tilløb mod i det mindste at blive en ganske solid omgang B-underholdning. Men så drukner den i påtaget kynisk hårdhed og en sjasket udførsel af et bombeplot, vi har set hundrede gange før.
10/10-2017
