Arthur På Nye Eventyr
4.0
Der er lavet mange film om beretningerne vedrørende Kong Arthur, ridderne af det runde bord, sværdet Excalibur, troldmanden Merlin, slottet Camelot og hvad der ellers hører med til denne fantastiske mytologiske historie.
Film som den middelmådige ”First Knight”, den ujævne men underholdende ”Knights Of The Round Table”, den letforglemmelige Bruckheimer produceret ”King Arthur” og den teatralske, kunstneriske vægtige og i øvrigt bedste af alle udgaver på film, John Boorman,s ”Excalibur” er nogle af de titler der forsøger at twiste deres egen version på baggrund af de myter legenden bygger på.
Så man kunne måske spørge sig selv, hvad vi skal med en mere. Men det har vi altså fået og ikke en jeg på forhånd havde store forventninger til.
Ifølge mig har den britiske instruktør Guy Ritchie nemlig været ret svingende og han har, med en undtagelse, aldrig lavet en film der har hævet sig over det solidt underholdende, mens et par titler har været næsten direkte dårlige. Kun med hans mere actionpræget og eventyrlige udgave af Sherlock Holmes er han for mig, endt med en film tæt på fantastisk og det kun med den første af de (indtil videre?) to film om mesterdetektiven.
Udover det, så skal jeg også erkende at jeg fandt filmen via dens trailere så forfærdelig ud.
Heldigvis blev mine fordomme gjort til skamme, i hvert fald nok til at jeg vil kalde det en god film, som jeg dog tror at mange vil hade og kritisere. Det er den sikkert også nem at gøre.
Den fungerer som en anarkistisk leg med legenden om Kong Arthur, hvor der smides uhæmmet og ofte næsten uelegant om sig med oppumpede ideer, skøre indfald og grelt underholdende påfund, der skamløst bringer minder om alt fra Lord Of The Rings til Star Wars til Game Of Thrones og andet.
Instruktør Richie’s stil er tillige letgenkendelig på godt og ondt, så selv om stilen virker mindre voldsom set med dagens øjne, så er det stadig en kende en visuelt hidsigt.
Musikken er i øvrigt også ret bombastisk og hæver pulsen, men fungerer ærligt overraskende godt og hæver nærmest det samlede indtryk.
Dialogen er ret nutidig, emnet taget i betragtning og designet det samme, hvor især sidstnævnte kan skære lidt i øjnene. Scenografisk og filmens effekter er fine nok, men heller ikke meget mere.
Charlie Hunnam i hovedrollen gør det egentlig også godt nok, selv om jeg aldrig helt hvad jeg egentlig synes om ham, trods hans gennemtrængende karisma. Jude Law finder jeg så overraskende god som slesk skurk.
Der er indrømmet, ikke meget episk over affæren, som man måske ville forvente af en sådan film, men hvad gør det. Det har vi jo set så ofte før og når det leverer solid tempofyldt underholdning med masser af svulstige sværdkampe med mere, så er det fint med mig.
Det er ikke stor filmkunst, tværtimod måske. Til gengæld er det forbandet effektivt!
Film som den middelmådige ”First Knight”, den ujævne men underholdende ”Knights Of The Round Table”, den letforglemmelige Bruckheimer produceret ”King Arthur” og den teatralske, kunstneriske vægtige og i øvrigt bedste af alle udgaver på film, John Boorman,s ”Excalibur” er nogle af de titler der forsøger at twiste deres egen version på baggrund af de myter legenden bygger på.
Så man kunne måske spørge sig selv, hvad vi skal med en mere. Men det har vi altså fået og ikke en jeg på forhånd havde store forventninger til.
Ifølge mig har den britiske instruktør Guy Ritchie nemlig været ret svingende og han har, med en undtagelse, aldrig lavet en film der har hævet sig over det solidt underholdende, mens et par titler har været næsten direkte dårlige. Kun med hans mere actionpræget og eventyrlige udgave af Sherlock Holmes er han for mig, endt med en film tæt på fantastisk og det kun med den første af de (indtil videre?) to film om mesterdetektiven.
Udover det, så skal jeg også erkende at jeg fandt filmen via dens trailere så forfærdelig ud.
Heldigvis blev mine fordomme gjort til skamme, i hvert fald nok til at jeg vil kalde det en god film, som jeg dog tror at mange vil hade og kritisere. Det er den sikkert også nem at gøre.
Den fungerer som en anarkistisk leg med legenden om Kong Arthur, hvor der smides uhæmmet og ofte næsten uelegant om sig med oppumpede ideer, skøre indfald og grelt underholdende påfund, der skamløst bringer minder om alt fra Lord Of The Rings til Star Wars til Game Of Thrones og andet.
Instruktør Richie’s stil er tillige letgenkendelig på godt og ondt, så selv om stilen virker mindre voldsom set med dagens øjne, så er det stadig en kende en visuelt hidsigt.
Musikken er i øvrigt også ret bombastisk og hæver pulsen, men fungerer ærligt overraskende godt og hæver nærmest det samlede indtryk.
Dialogen er ret nutidig, emnet taget i betragtning og designet det samme, hvor især sidstnævnte kan skære lidt i øjnene. Scenografisk og filmens effekter er fine nok, men heller ikke meget mere.
Charlie Hunnam i hovedrollen gør det egentlig også godt nok, selv om jeg aldrig helt hvad jeg egentlig synes om ham, trods hans gennemtrængende karisma. Jude Law finder jeg så overraskende god som slesk skurk.
Der er indrømmet, ikke meget episk over affæren, som man måske ville forvente af en sådan film, men hvad gør det. Det har vi jo set så ofte før og når det leverer solid tempofyldt underholdning med masser af svulstige sværdkampe med mere, så er det fint med mig.
Det er ikke stor filmkunst, tværtimod måske. Til gengæld er det forbandet effektivt!
19/10-2017
