Mindre stil, mere dumhed

Det kartel, der står bag al narkohandel i verden, udsletter næsten Kingsman-tjenesten i en serie snigangreb, og de få tilbageværende britiske superagenter må derfor søge hjælp hos deres amerikanske modparter i Statesman for at kunne nedkæmpe truslen.

Fortsættelsen til "Kingsman, the Secret Service" tager selvsagt udgangspunkt i samme univers, hvor de ulasteligt klædte helte igen skal redde verden. I en historie, som instruktør Matthew Vaughn selv har skrevet sammen med Jane Goldman, der også var hans makker på manuskriptet til den første film. Denne gang har de bare selv brygget videre på Mark Millars og Dave Gibbons' tegneserie, og det er desværre ret tydeligt.

I hvert fald er plottet i "The Golden Circle" en gang virkelig usammenhængende fjolleri, der starter med at smide al logik over bord, ved at skurkene åbenbart mener, at det er nødvendigt at udrydde en håndfuld agenter, før de tør kaste sig ud i åben afpresning af hele jordkloden. Sidste gang jeg så et plot af den type, var vist i en G.I. Joe-film. Og det er *ikke* en positiv parallel at drage, hvis nogen skulle være i tvivl.

Derfra fortsætter "The Golden Circle" basalt set i en konstant jagt på hurtige jokes og larmende højdepunkter. Det sidste fungerer momentvis ganske fint, for nogle af de vildt overdrevne actionsekvenser er flot koreograferet, og Vaughn bruger alle moderne tricks med slowmotion og temposkift, skæve kameravinkler og zooms ind og ud. Men samtidig virker actionscenerne også som en lidt træt gentagelse af etteren. Lidt for ofte er det bare tæsk til anonyme kanonføde-banditter, og omvendt er der andre tidspunkter, hvor det virker, som om der bogstaveligt talt bliver smidt tilfældige indfald ind fra højre og venstre.

Det bliver suppleret af en strøm af visuelle og verbale punchlines, som uden hæmninger skyder i alle retninger og især mod enhver form for autoritet. Det er på én gang meget Mark Millar-agtigt og helt uden den skarphed, som Millar rammer i sine tegneserier, når han er i god form. Som tegneseriefan vil jeg sige, at "The Golden Circle" faktisk kommer over i en tone, der mere minder om Garth Ennis - men til gengæld uden Ennis' rasende forargelse. Det bliver grænseoverskridende blot for at være grænseoverskridende og i sidste ende ret plat.

Der er selvfølgelig en vis underholdningsværdi i at caste Julianne Moore som den sukkersøde og bindegale narkodronning, der styrer sit imperium fra en kopi af en amerikansk diner langt ude i junglen. Ideen om det amerikanske Statesman, der gemmer sig bag Stetson-hatte og et bourbondestilleri, er da også meget sjov. Men jokesene bliver også bare hurtigt slidte, og så bliver det lidt for synligt, at Vaughn forsøger at binde det hele sammen med et utrolig tyndt plot. Som i øvrigt ikke bliver hjulpet af at have Elton John i en seriøst fjollet birolle.

Det bedste ved "The Golden Circle" er i virkeligheden, at den også lige får genoplivet Colin Firths stilfulde senioragent fra etteren, og det er altså lidt af et krisetegn. Taron Egerton og Mark Strong leverer ellers også ganske gode gentagelser af deres roller, men samlet set er det her en unødvendig fortsættelse, der er sørgeligt langt fra at leve op til den stilfulde og sjove etter.