return of the jedi

Som knægt var Jedi-ridderen Vender Tilbage min favorit i Lucas’ oprindelige Star Wars-trilogi, da tredje del med sit tårnhøje tempo, farverige fjollerier og uendelig action appellerede til det let modtagelige barnesind. Og ikke meget er åbenbart hændt mig gennem årene, for et gensyn med Star Wars-filmene i den hastige voksenalder peger mod, og mod al populær mening, at Jedi-ridderen Vender Tilbage stadig lidt er min favorit. Det er velflydende underholdning af bombastisk kaliber, der ganske vist har sine klodsede strækninger, men som også besidder nogle af seriens bedste set-pieces. Jagtscenen med de flyvende maskiner i skoven er absolut forrygende. Det vellykkede tiltag til mørke fra Imperiet Slår Igen forsøges gentaget i klimaks her, men dog til mindre effekt, filmen fungerer bedst som kulørt ramasjang. Jedi-ridderen Vender Tilbage er mere velfortalt end Stjernekrigen, mindre i sit indre end Imperiet Slår Igen, men det er gennemført god underholdning. Og som en ikke-aficionado af serien anerkender jeg gerne dette.