Stuck in dirty Jersey
5.0
Patti er 23 år og fra New Jersey. Hun ernærer sig med forskellige småjob og forsøger at få tingene til at hænge sammen for sin krævende familie. Og så har hun en drøm om at komme over til neonlysene i New York og få en karriere som rapper. Hun samler en særpræget gruppe omkring sig, men vejen til gennembruddet er ikke ligetil.
"Patti Cake$" er på det overordnede plan en historie, vi har set før: En feelgood-fortælling om at jagte succes i musikbranchen, med et usædvanligt talent i fokus og mange forhindringer på vejen ud af slummen. Men den debuterende forfatter-instruktør Geremy Jasper har alligevel lavet en film, der er helt sin egen.
For godt nok er det en klassisk historie om at klare sig i en hård og forræderisk musikbranche, der ikke helt lever op til de idealistiske forestillinger. Men Jasper giver klicheerne et seriøst twist med hovedrollen, Patricia Dombrowski alias Killa P alias Patti Cake$, som på ingen måde følger de gængse klicheer. Hun er nemlig hvid og kvinde og overvægtig - og har dermed endnu flere fordomme at kæmpe imod end det klassiske talent fra slummen. Og samtidig er talentet der altså også, for Patti kan virkelig rappe, og filmen respekterer på den måde klart sin musikgenre og rappens oprindelse med hård slang-lyrik og street battles i knap så pæne kvarterer.
Resultatet er en særdeles aparte Askepot-historie med en overraskende sej hovedperson, som man kun kan elske for hendes drømme, skæve talent og gåpåmod, der bliver flot udfordret undervejs. For "Patti Cake$" går også lidt ud over den normale musikfilm ved at give en medrivende skildring af sin heltindes tvivl og sårbarhed, når der bliver trampet på hendes drømme.
"Patti Cake$" ville selvsagt ikke være noget uden Patti, der spilles helt fantastisk af Danielle Macdonald. Den charmerende hovedrolle er i høj grad defineret af sin anderledeshed - den tykke hvide pige i en kontekst, hvor vi ikke normalt ser hende. Men man skal lige have med, at Macdonald faktisk er australier, og at hun altså har tillagt sig en Jersey-accent og lært at rappe til rollen. Så begynder man at forstå, hvor skarp en skuespilpræstation der er tale om her - fra en stort set ukendt skuespiller.
Macdonald får især flot modspil fra Cathy Moriarty som Pattis gnæggende, skrantende bedstemor og fra komikeren Bridget Everett som hendes mor - der selv har 15 minutters berømmelse som sanger bag sig og hakker nedad på datteren og hendes drømme. Mor-datter-forholdet danner på den måde én af filmens vigtigste dramatiske dynamikker, med ekkoer af "Precious" i brugen af drømmescener kontra sur virkelighed. Men det bliver også kun ved ekkoer, for forfatter-instruktør Jasper er i sidste ende ude efter feelgood, ikke hård socialrealisme.
Og feelgood leverer "Patti Cake$" så absolut. Det er én af den slags film, hvor man ikke kan undgå at holde med heltinden og hendes sære crew, og hvor man bare går glad ud af biografen med et par effektive rapnumre hængende i ørerne. Forfatter-instruktør Jasper formår at give en velkendt formel et godt skud variation og originalitet, og så indeholder "Patti Cake$" altså også en stor præstation af Danielle Macdonald, der virkelig har fortjent at få et gennembrud her.
"Patti Cake$" er på det overordnede plan en historie, vi har set før: En feelgood-fortælling om at jagte succes i musikbranchen, med et usædvanligt talent i fokus og mange forhindringer på vejen ud af slummen. Men den debuterende forfatter-instruktør Geremy Jasper har alligevel lavet en film, der er helt sin egen.
For godt nok er det en klassisk historie om at klare sig i en hård og forræderisk musikbranche, der ikke helt lever op til de idealistiske forestillinger. Men Jasper giver klicheerne et seriøst twist med hovedrollen, Patricia Dombrowski alias Killa P alias Patti Cake$, som på ingen måde følger de gængse klicheer. Hun er nemlig hvid og kvinde og overvægtig - og har dermed endnu flere fordomme at kæmpe imod end det klassiske talent fra slummen. Og samtidig er talentet der altså også, for Patti kan virkelig rappe, og filmen respekterer på den måde klart sin musikgenre og rappens oprindelse med hård slang-lyrik og street battles i knap så pæne kvarterer.
Resultatet er en særdeles aparte Askepot-historie med en overraskende sej hovedperson, som man kun kan elske for hendes drømme, skæve talent og gåpåmod, der bliver flot udfordret undervejs. For "Patti Cake$" går også lidt ud over den normale musikfilm ved at give en medrivende skildring af sin heltindes tvivl og sårbarhed, når der bliver trampet på hendes drømme.
"Patti Cake$" ville selvsagt ikke være noget uden Patti, der spilles helt fantastisk af Danielle Macdonald. Den charmerende hovedrolle er i høj grad defineret af sin anderledeshed - den tykke hvide pige i en kontekst, hvor vi ikke normalt ser hende. Men man skal lige have med, at Macdonald faktisk er australier, og at hun altså har tillagt sig en Jersey-accent og lært at rappe til rollen. Så begynder man at forstå, hvor skarp en skuespilpræstation der er tale om her - fra en stort set ukendt skuespiller.
Macdonald får især flot modspil fra Cathy Moriarty som Pattis gnæggende, skrantende bedstemor og fra komikeren Bridget Everett som hendes mor - der selv har 15 minutters berømmelse som sanger bag sig og hakker nedad på datteren og hendes drømme. Mor-datter-forholdet danner på den måde én af filmens vigtigste dramatiske dynamikker, med ekkoer af "Precious" i brugen af drømmescener kontra sur virkelighed. Men det bliver også kun ved ekkoer, for forfatter-instruktør Jasper er i sidste ende ude efter feelgood, ikke hård socialrealisme.
Og feelgood leverer "Patti Cake$" så absolut. Det er én af den slags film, hvor man ikke kan undgå at holde med heltinden og hendes sære crew, og hvor man bare går glad ud af biografen med et par effektive rapnumre hængende i ørerne. Forfatter-instruktør Jasper formår at give en velkendt formel et godt skud variation og originalitet, og så indeholder "Patti Cake$" altså også en stor præstation af Danielle Macdonald, der virkelig har fortjent at få et gennembrud her.
29/11-2017
