Ungdomsdrama tilsat ekstra ingredienser
3.0
I anledning af Nordisk Films store biografdag, fik jeg set Joachim Triers norske gyser "Thelma". Jeg tror dog, at mange vil blive en smule skuffede, hvis de forventer en gyser i gængs forstand. Filmen indeholder ifølge mig ikke nogen deciderede rædselsvækkende scener eller flere af de genremarkører, som man normalt ville vente af en gyserfilm.
Filmen er imidlertid instrueret af Joachim Trier, som jeg kender for "Oslo, 31. august". Jeg vil karakterisere Trier og hans film for at være ret artsy, hvilket kan forklare Triers lidt anderledes gyserfilm. "Thelma" er mest og alt et ungdomsdrama, hvor den unge hovedperson Thelma er flyttet til Oslo for at studere. Hun oplever en række epileptiske anfald og indleder et forhold til en anden pige. Desuden besidder hovedpersonen paranormale telepatiske evner, som kommer til udtryk ved, at hun kan få personer til at forsvinde og dukke op igen et vilkårligt sted. Thelmas homoseksualitet er et stort tema i filmen og ligeledes behandler filmen temaer såsom ensomhed og religion, som kommer til udtryk ved Thelmas meget kristne familie. Således kunne filmen egentligt være et ret traditionelt ungdomsdrama. Men Thelma er et eksempel på at man tilsætter træk fra andre genrer, eller måske er der ligefrem tale om en genrehybrid. For på trods af, at filmen ikke ligefrem har rædselsvækkende scener, så er den gennemsyret af en underliggende stemning af, at noget mørkt lurer under overfladen, hvilket også kommer til udtryk i filmens underlægningsmusik. Noget er grueligt galt, hvilket også understreges af filmens åbningsscene. Filmen benytter gyserfilmsrammen til at behandle temaer om, hvordan han eksempelvis tackler dét at etablere sig socialt i en ny by og bryde med sine forældres strenge regler, som måske ikke kan forenes med at drikke alkohol eller hovedpersonens trang til at udleve sin homoseksualitet.
På trods af, at hovedpersonen vækker mindelser om "Carrie" og lægernes behandling af hende leder tankerne hen på "The Exorcist", er der ikke så meget gyserfilm over "Thelma". Eller det er en gyserfilm, som overlader meget til stemningen, hvilket er positivt, og enkelte småblodige sekvenser. Men jeg synes umiddelbart ikke, at Triers forsøg på at lave en ungdomsfilm med gyserfilmen som indpakning virkede helt i dette tilfælde. Så var Tomas Alfredsons "Låt den rätte komma in" mere vellykket med sin blanding af vampyrfilm og socialrealisme med børn i hovedrollerne. Alfredsons film havde et mere traditionelt og konkret monster og ikke mindst nogle deciderede skræmmende scener, som jeg synes mangler i "Thelma". Men i tilfældet med "Thelma" ville jeg hellere se en rendyrket gyserfilm eller ungdomsdrama. Men på trods af, at jeg lidt synes filmen sætter sig mellem to stole, så var den alligevel ret fængende det meste af tiden med undtagelse af et par sløve momenter. Handlingen er langt hen ad vejen til at følge og der er indlagt en del symbolik.
Filmen er imidlertid instrueret af Joachim Trier, som jeg kender for "Oslo, 31. august". Jeg vil karakterisere Trier og hans film for at være ret artsy, hvilket kan forklare Triers lidt anderledes gyserfilm. "Thelma" er mest og alt et ungdomsdrama, hvor den unge hovedperson Thelma er flyttet til Oslo for at studere. Hun oplever en række epileptiske anfald og indleder et forhold til en anden pige. Desuden besidder hovedpersonen paranormale telepatiske evner, som kommer til udtryk ved, at hun kan få personer til at forsvinde og dukke op igen et vilkårligt sted. Thelmas homoseksualitet er et stort tema i filmen og ligeledes behandler filmen temaer såsom ensomhed og religion, som kommer til udtryk ved Thelmas meget kristne familie. Således kunne filmen egentligt være et ret traditionelt ungdomsdrama. Men Thelma er et eksempel på at man tilsætter træk fra andre genrer, eller måske er der ligefrem tale om en genrehybrid. For på trods af, at filmen ikke ligefrem har rædselsvækkende scener, så er den gennemsyret af en underliggende stemning af, at noget mørkt lurer under overfladen, hvilket også kommer til udtryk i filmens underlægningsmusik. Noget er grueligt galt, hvilket også understreges af filmens åbningsscene. Filmen benytter gyserfilmsrammen til at behandle temaer om, hvordan han eksempelvis tackler dét at etablere sig socialt i en ny by og bryde med sine forældres strenge regler, som måske ikke kan forenes med at drikke alkohol eller hovedpersonens trang til at udleve sin homoseksualitet.
På trods af, at hovedpersonen vækker mindelser om "Carrie" og lægernes behandling af hende leder tankerne hen på "The Exorcist", er der ikke så meget gyserfilm over "Thelma". Eller det er en gyserfilm, som overlader meget til stemningen, hvilket er positivt, og enkelte småblodige sekvenser. Men jeg synes umiddelbart ikke, at Triers forsøg på at lave en ungdomsfilm med gyserfilmen som indpakning virkede helt i dette tilfælde. Så var Tomas Alfredsons "Låt den rätte komma in" mere vellykket med sin blanding af vampyrfilm og socialrealisme med børn i hovedrollerne. Alfredsons film havde et mere traditionelt og konkret monster og ikke mindst nogle deciderede skræmmende scener, som jeg synes mangler i "Thelma". Men i tilfældet med "Thelma" ville jeg hellere se en rendyrket gyserfilm eller ungdomsdrama. Men på trods af, at jeg lidt synes filmen sætter sig mellem to stole, så var den alligevel ret fængende det meste af tiden med undtagelse af et par sløve momenter. Handlingen er langt hen ad vejen til at følge og der er indlagt en del symbolik.
03/12-2017
