simpelt blod

4.0
Coen-brødrenes spillefilmsdebut er en dyster og stilistisk imponerende krimi, der drypper af stemning og distinkte idéer. Man mærker en smule iscenesættelsesusikkerhed og startvanskeligheder i dialogscenerne (hvor brødrenes evne for instruktion endnu ikke har nået deres skrivetalent), men de replikfri sekvenser er fremragende og voldsomt opslugende. Barry Sonnenfelds kameraføring er ligeledes sublim og personlighedsrig, og man mærker en tyngde under hele filmen, noget som det fascinerende og ikke helt gennemskuelige, men enormt mindeværdige slutbillede understøtter. Blood Simple – Et Nemt Offer er en spændende debutfilm fra to dybt intelligente filmskabere. Fire store stjerner.
Blood Simple - et nemt offer