knive i ryggen

Paul Schraders instruktørdebut spiller store dele af tiden som en herlig komedie med social indignation og en understrøm af alvor. Trekløveret i forgrunden af historien om tre fabriksarbejdere, der begår et lille røveri, er ekstremt følgeværdigt i skikkelse af en udmærket Harvey Keitel, altid seværdige Yaphet Kotto og en virkelig spændende præstation af Richard Pryor. Schraders hjerte for arbejderklassen er tydelig i filmen, hvis visuelle side er fornem og miljøskildring autentisk. Mod slutningen ændrer Blue Collar dog karakter, og Schrader trækker filmen mod det pureste alvor med fatal dramatik og tragedie. Trækket er ikke flydende eller helhedsbaseret, men der er en nerve og udmelding i skiftet der gør, at Blue Collar trods alt ikke mister sit publikum.