Glemt i sneen
5.0
En jæger fra den amerikanske naturstyrelse finder liget af en teenagepige i sneen i et indianerreservat i Wyoming. Den enlige FBI-agent, som bliver sat på sagen, beder jægeren om hjælp, og sammen går de på jagt efter sandheden om pigens død.
Efter han brød igennem med manuskripterne til "Sicario" og "Hell or High Water", vender Taylor Sheridan tilbage til instruktørstolen (han har tidligere instrueret en enkelt lavbudgetgyser). Og med "Wind River" slår Sheridan i mine øjne helt fast, at han er én af nutidens mest interessante og relevante filmskabere, når det handler om samtidsskildringer fra USA. Ligesom hans to foregående succeser er "Wind River" 'bare' en krimifilm på overfladen, men rummer meget mere end det derunder.
Filmen tager sit navn fra det reservat, den foregår i, og netop det miljø er centralt. For historien er udtalt båret af en indignation, over at overgreb mod indianske kvinder stadig er noget, som det omkringliggende samfund ikke rigtig tager sig af. I filmens ramme bliver det først understreget af det faktum, at FBI af bureaukratiske årsager nedprioriterer sådan en sag, og det fortsætter med tydelige undertemaer om racisme, fattigdom, sociale problemer og generel håbløshed i det her barske hjørne af USA.
Selve krimisagen er egentlig ikke særlig kompliceret, men "Wind River" er heller ikke nogen klassisk whodunnit. Den fokuserer i stedet på miljø og personer og bruger flot de isnende snelandskaber som ramme for den temmelig trøstesløse fortælling, der bliver afviklet i et roligt tempo, men hele tiden med høj intensitet. På den led minder den mere om en moderne europæisk krimi end en amerikansk ditto - bortset fra at Sheridan holder sig til et klart mere realistisk plot, end man fx ser i meget nordic noir. Og hurra for det.
Der er også en realistisk, næsten underspillet tone i filmens skuespilpræstationer, hvor Jeremy Renner og Elizabeth Olsen er virkelig stærke i de to hovedroller. Renner er sammenbidt sympatisk som jægeren, der går køligt og professionelt til opgaven, men viser sig at have en særdeles personlig drivkraft. Olsen er en fin kontrast som FBI-agenten, der ankommer fra Las Vegas uden så meget som et par varme underbukser og indledningsvis virker totalt på glatis - men også viser sig at have mere at byde på. Olsen og Renner er to skuespillere, som jeg under flere roller, der matcher deres talent, så på det punkt er "Wind River" også en dejlig film. Og så har den i øvrigt en stribe solide biroller, anført af Gil Birmingham i en ekstremt rørende rolle som den døde piges far.
"Wind River" imponerer også med Ben Richardsons billeder af de afsides locations, der kombineret med Nick Caves og Warren Ellis' dystre soundtrack giver enormt meget stemning. Det er en film med kvalitet i alle led og en vedkommende, tragisk fortælling - som i øvrigt også giver et melankolsk billede af de triste rester af denne indianske kultur, uden at den på nogen måde forfalder til eksotisme. Som nævnt: Endnu en fremragende film fra Taylor Sheridans pen.
Efter han brød igennem med manuskripterne til "Sicario" og "Hell or High Water", vender Taylor Sheridan tilbage til instruktørstolen (han har tidligere instrueret en enkelt lavbudgetgyser). Og med "Wind River" slår Sheridan i mine øjne helt fast, at han er én af nutidens mest interessante og relevante filmskabere, når det handler om samtidsskildringer fra USA. Ligesom hans to foregående succeser er "Wind River" 'bare' en krimifilm på overfladen, men rummer meget mere end det derunder.
Filmen tager sit navn fra det reservat, den foregår i, og netop det miljø er centralt. For historien er udtalt båret af en indignation, over at overgreb mod indianske kvinder stadig er noget, som det omkringliggende samfund ikke rigtig tager sig af. I filmens ramme bliver det først understreget af det faktum, at FBI af bureaukratiske årsager nedprioriterer sådan en sag, og det fortsætter med tydelige undertemaer om racisme, fattigdom, sociale problemer og generel håbløshed i det her barske hjørne af USA.
Selve krimisagen er egentlig ikke særlig kompliceret, men "Wind River" er heller ikke nogen klassisk whodunnit. Den fokuserer i stedet på miljø og personer og bruger flot de isnende snelandskaber som ramme for den temmelig trøstesløse fortælling, der bliver afviklet i et roligt tempo, men hele tiden med høj intensitet. På den led minder den mere om en moderne europæisk krimi end en amerikansk ditto - bortset fra at Sheridan holder sig til et klart mere realistisk plot, end man fx ser i meget nordic noir. Og hurra for det.
Der er også en realistisk, næsten underspillet tone i filmens skuespilpræstationer, hvor Jeremy Renner og Elizabeth Olsen er virkelig stærke i de to hovedroller. Renner er sammenbidt sympatisk som jægeren, der går køligt og professionelt til opgaven, men viser sig at have en særdeles personlig drivkraft. Olsen er en fin kontrast som FBI-agenten, der ankommer fra Las Vegas uden så meget som et par varme underbukser og indledningsvis virker totalt på glatis - men også viser sig at have mere at byde på. Olsen og Renner er to skuespillere, som jeg under flere roller, der matcher deres talent, så på det punkt er "Wind River" også en dejlig film. Og så har den i øvrigt en stribe solide biroller, anført af Gil Birmingham i en ekstremt rørende rolle som den døde piges far.
"Wind River" imponerer også med Ben Richardsons billeder af de afsides locations, der kombineret med Nick Caves og Warren Ellis' dystre soundtrack giver enormt meget stemning. Det er en film med kvalitet i alle led og en vedkommende, tragisk fortælling - som i øvrigt også giver et melankolsk billede af de triste rester af denne indianske kultur, uden at den på nogen måde forfalder til eksotisme. Som nævnt: Endnu en fremragende film fra Taylor Sheridans pen.
19/02-2018
