Klassisk Disney-historie i flot Pixar-indpakning
3.0
En mexicansk dreng drømmer om at blive musiker, selv om hans musikhadende familie forsøger at forbyde det. Da han i desperation stjæler en berømt guitar, ender han med at blive transporteret til de dødes land, og der vil han være fortabt for evigt, hvis han ikke finder tilbage inden solopgang.
Pixars seneste er bygget op omkring den berømte mexicanske helligdag for de døde, Día de Muertos - den, hvor man pynter op med farvestrålende makabre temaer og fejrer sine afdøde slægtninge. Traditionen siger, at de døde på den dag vender tilbage og besøger familien, og derfor sætter man fx mad frem som offergaver.
Temaet med at huske og ære sin familie er derfor også grundlaget for hele handlingen i "Coco", der selvfølgelig ligeledes trækker på traditionen, om at der på helligdagen er åbent mellem de dødes og de levendes verden. Filmen bygger bl.a. videre på mytologien ved at definere, at ånderne forsvinder helt, når de bliver glemt af de levende, og at den unge helt skal velsignes af et familiemedlem for at kunne vende hjem til livet.
"Coco" trækker dermed på en tradition med et helt særligt visuelt udtryk, og det får instruktør Lee Unkrich udnyttet til at skabe et utrolig flot bagtæppe for begivenhederne. Filmen er virkelig godt animeret, fyldt med inspiration fra den traditionelle pynt og de blomster, som mexicanerne bruger på De Dødes Dag, og der bliver også leget fint med de dødes skeletale former.
Desværre lever historien i mine øjne bare ikke helt op til den smukke indpakning. Det er i høj grad en klassisk Disney-fortælling, der handler om elske sine nærmeste og tro på sig selv, og at retfærdigheden nok skal ske fyldest i sidste ende, hvis man bare har et godt hjerte. Samme formel, som det store flertal af amerikanske animationsfilm lever efter, men uden det særlige pift, som kunne have givet den lidt ekstra. Humoren er fx også sød og hyggelig frem for skæv, og selv om der naturligvis er masser af velfungerende musik i mariachi-stil, holder den sig også inden for de meget sikre rammer.
Det er fedt, at "Coco" går så kompromisløst ind i sit mexicanske tema, fx også ved at samtlige stemmer er indtalt af latino-skuespillere. At den ambition faktisk holder for Unkrich & co., bliver nok bekræftet af, at filmen har været enormt populær i hele Latinamerika. Men jeg synes ikke, at det i sig selv er nok til at løfte en film, som ellers spiller på det meget sikre i sin i øvrigt flotte indpakning.
Pixars seneste er bygget op omkring den berømte mexicanske helligdag for de døde, Día de Muertos - den, hvor man pynter op med farvestrålende makabre temaer og fejrer sine afdøde slægtninge. Traditionen siger, at de døde på den dag vender tilbage og besøger familien, og derfor sætter man fx mad frem som offergaver.
Temaet med at huske og ære sin familie er derfor også grundlaget for hele handlingen i "Coco", der selvfølgelig ligeledes trækker på traditionen, om at der på helligdagen er åbent mellem de dødes og de levendes verden. Filmen bygger bl.a. videre på mytologien ved at definere, at ånderne forsvinder helt, når de bliver glemt af de levende, og at den unge helt skal velsignes af et familiemedlem for at kunne vende hjem til livet.
"Coco" trækker dermed på en tradition med et helt særligt visuelt udtryk, og det får instruktør Lee Unkrich udnyttet til at skabe et utrolig flot bagtæppe for begivenhederne. Filmen er virkelig godt animeret, fyldt med inspiration fra den traditionelle pynt og de blomster, som mexicanerne bruger på De Dødes Dag, og der bliver også leget fint med de dødes skeletale former.
Desværre lever historien i mine øjne bare ikke helt op til den smukke indpakning. Det er i høj grad en klassisk Disney-fortælling, der handler om elske sine nærmeste og tro på sig selv, og at retfærdigheden nok skal ske fyldest i sidste ende, hvis man bare har et godt hjerte. Samme formel, som det store flertal af amerikanske animationsfilm lever efter, men uden det særlige pift, som kunne have givet den lidt ekstra. Humoren er fx også sød og hyggelig frem for skæv, og selv om der naturligvis er masser af velfungerende musik i mariachi-stil, holder den sig også inden for de meget sikre rammer.
Det er fedt, at "Coco" går så kompromisløst ind i sit mexicanske tema, fx også ved at samtlige stemmer er indtalt af latino-skuespillere. At den ambition faktisk holder for Unkrich & co., bliver nok bekræftet af, at filmen har været enormt populær i hele Latinamerika. Men jeg synes ikke, at det i sig selv er nok til at løfte en film, som ellers spiller på det meget sikre i sin i øvrigt flotte indpakning.
08/03-2018
