1970'er børnefilm møder blade runner

2.0
Filmen antager, at publikum skal have alt skåret ud i pap og bøjet i neon. Det er højtlæsning for dværge. Samtidig spændes historien ud mellem en socialrealistisk ambition, man ikke har set siden 1970'ernes DR-Drama, da Bornedal var ung, og et totalt fravalg af en kronologi/realisme.
Så længe jeg lever