Småt, men knap så godt
3.0
I en nær fremtid er der blevet opfundet en metode til at formindske mennesker ned til få centimeters højde, hvilket potentielt kan løse en masse problemer omkring klima og ressourceforbrug. Et ægtepar beslutter sig for at blive formindsket, men transformationen forløber ikke helt efter planen, og livet i mikrostørrelse viser sig at være mindre paradisisk end forventet.
Forfatter-instruktør Alexander Payne præsenterer en fascinerende præmis i sin første sci-fi-film, der grundlæggende er hardcore sci-fi af den gode, gamle skole: Hvad ville der ske, hvis en vild idé blev ført helt ud i virkeligheden?
Det kommer der en del finurlige detaljer ud af i "Downsizing", der angriber sit emne i en let tone, selv om den som de fleste andre intellektuelle sci-fi-film reelt er tænkt som en kritik af sin samtid. Payne smider teknologien ind i den klassiske amerikanske kapitalisme - så den er selvfølgelig blevet hyperkommercialiseret til et punkt, hvor smilende sælgere præsenterer miniputlivet som en renskuret utopisk verden a la 50'ernes idé om et idealsamfund. Utopien viser sig dog at dække over, at der også i miniformat er klasseskel og muligheder for at udnytte andre. Bittesmå mennesker har også brug for rengøringsfolk.
Filmen har klart noget bid i det tema, men desværre putter Payne lidt for mange andre ting ind i handlingen. Der er især et handlingsspor omkring de skandinaviske forskere bag teknologien og deres planer om at skabe deres egen version af Utopia, som virker malplaceret og ikke tilføjer ret meget andet end noget ekstra kuriøsitet. Selv om det da er meget hyggeligt at se Rolf Lassgård og Søren Pilmark som idealistiske videnskabsmænd i en amerikansk film. Men den nordiske vinkel bliver et meget stort sidespor, der er med til at få "Downsizing" til at virke temmelig ufokuseret.
Matt Damon gør det ellers okay i hovedrollen som den aldeles gennemsnitlige amerikaner, der ikke helt ved, hvad han er gået ind til. Det er en rolle, som det tidligere ville have været nemt at se Tom Hanks i, men måske er Damon ved at være den nye Mr. Everyman. Christoph Waltz er lunt morsom som hovedpersonens nabo, en charmerende serbisk bandittype - Waltz gentager lidt sig selv, men han fungerer unægteligt godt i den type roller. Og så er Hong Chau rigtig god og har fortjent fået stor anerkendelse som den vietnamesiske rengøringsdame, der bliver filmens ansigt på underklassen.
Der er mange gode tilløb her, men som nævnt er "Downsizing" som helhed lidt for ufokuseret. Jeg gætter på, at Payne gerne vil advokere for en jordnær tilgang tli verdens problemer, og at det handler om at gøre noget ved tingene nu, frem for at rode sig ud i alle mulige fantasifulde planer. Men pointerne bliver ikke ordentligt ført igennem, og humoren er ikke superskarp. Det er en film med lune og gode ideer, men den har slet ikke samme slagkraft som Paynes bedste film.
Forfatter-instruktør Alexander Payne præsenterer en fascinerende præmis i sin første sci-fi-film, der grundlæggende er hardcore sci-fi af den gode, gamle skole: Hvad ville der ske, hvis en vild idé blev ført helt ud i virkeligheden?
Det kommer der en del finurlige detaljer ud af i "Downsizing", der angriber sit emne i en let tone, selv om den som de fleste andre intellektuelle sci-fi-film reelt er tænkt som en kritik af sin samtid. Payne smider teknologien ind i den klassiske amerikanske kapitalisme - så den er selvfølgelig blevet hyperkommercialiseret til et punkt, hvor smilende sælgere præsenterer miniputlivet som en renskuret utopisk verden a la 50'ernes idé om et idealsamfund. Utopien viser sig dog at dække over, at der også i miniformat er klasseskel og muligheder for at udnytte andre. Bittesmå mennesker har også brug for rengøringsfolk.
Filmen har klart noget bid i det tema, men desværre putter Payne lidt for mange andre ting ind i handlingen. Der er især et handlingsspor omkring de skandinaviske forskere bag teknologien og deres planer om at skabe deres egen version af Utopia, som virker malplaceret og ikke tilføjer ret meget andet end noget ekstra kuriøsitet. Selv om det da er meget hyggeligt at se Rolf Lassgård og Søren Pilmark som idealistiske videnskabsmænd i en amerikansk film. Men den nordiske vinkel bliver et meget stort sidespor, der er med til at få "Downsizing" til at virke temmelig ufokuseret.
Matt Damon gør det ellers okay i hovedrollen som den aldeles gennemsnitlige amerikaner, der ikke helt ved, hvad han er gået ind til. Det er en rolle, som det tidligere ville have været nemt at se Tom Hanks i, men måske er Damon ved at være den nye Mr. Everyman. Christoph Waltz er lunt morsom som hovedpersonens nabo, en charmerende serbisk bandittype - Waltz gentager lidt sig selv, men han fungerer unægteligt godt i den type roller. Og så er Hong Chau rigtig god og har fortjent fået stor anerkendelse som den vietnamesiske rengøringsdame, der bliver filmens ansigt på underklassen.
Der er mange gode tilløb her, men som nævnt er "Downsizing" som helhed lidt for ufokuseret. Jeg gætter på, at Payne gerne vil advokere for en jordnær tilgang tli verdens problemer, og at det handler om at gøre noget ved tingene nu, frem for at rode sig ud i alle mulige fantasifulde planer. Men pointerne bliver ikke ordentligt ført igennem, og humoren er ikke superskarp. Det er en film med lune og gode ideer, men den har slet ikke samme slagkraft som Paynes bedste film.
09/03-2018
