Mod nulpunktet
5.0
Et ægtepar fra Moskva er midt i en bitter skilsmisse og så optagede af deres indbyrdes konflikt og nye forhold, at de først om morgenen opdager, at deres 12-årige søn aldrig kom hjem fra skole dagen forinden.
Ruslands mest prominente nutidige filmskaber, Andrey Zvyagintsev, er tilbage med endnu et bidende portræt af dysfunktionelle mennesker og relationer i et upålideligt og menneskekoldt russisk samfund. I hans forrige film, den ligeledes fremragende "Leviathan", handlede det om en provinsby gennemsyret af korruption, men her er vi altså rykket ind til storbyen og et bidskt familiedrama.
Historien i "Loveless" er egentlig forholdsvis simpel. En dreng er blevet væk, og vi følger eftersøgningen, fra politiet i starten slår sagen hen og siger, at han nok kommer hjem igen, når han bliver sulten - og til optrapningen med en gruppe frivillige, der hjælper med at finkæmme de områder i nærheden, hvor drengen måske kan tænkes at være. Hele tiden akkompagneret af forældrenes bitre strid, der nu også handler om skylden for, at sønnen er forsvundet. Og fortalt i en stil, der giver en snigende fornemmelse af, at der er ufortalte hemmeligheder på spil - lidt a la en film som Michael Hanekes "Skjult".
Som "Leviathan" er "Loveless" dog ikke blot en fortælling om mennesker i en krisesituation, men også en allegori over en generel tilstand i det russiske samfund. Det bliver aldrig sagt ligeud, men filmen skildrer et koldt og kynisk samfund, hvor myndighederne er ligeglade med almindelige mennesker, og hvor hele tilværelsen synes at være en kamp for at positionere sig rigtigt til at få den størst mulige bid af kagen. Hvilket så fx tydeligvis foregår på forskellige betingelser for mænd og kvinder. Det er en barsk diagnose af samtiden, som også bliver fremhævet af Mikhail Krichmans strålende kameraarbejde i en dystert realistisk billedstil.
Derudover er det især værd at fremhæve Maryana Spivak for hendes stærke hovedrolle som moderen, der er helt utroligt bitter over sin mands utroskab. Det er sjældent at se nogen holde en så indædt rasende rolle over en hel film, men Spivak er virkelig overbevisende.
"Loveless" er en film, der udstiller den menneskelige kulde i sin samtid og symbolsk skildrer et samfund, som glemmer at tage sig af sine børn. Den er forbløffende medrivende i sin egentlig meget tilbagelænede stil, og dens fortælling er så kynisk forladt for håb, at den nærmest føles som at få en isdaggert i hjertet. Men det er også en fremragende film, som bekræfter, at Andrey Zvyagintsev er én af de mest interessante filmskabere i Europa lige nu.
Ruslands mest prominente nutidige filmskaber, Andrey Zvyagintsev, er tilbage med endnu et bidende portræt af dysfunktionelle mennesker og relationer i et upålideligt og menneskekoldt russisk samfund. I hans forrige film, den ligeledes fremragende "Leviathan", handlede det om en provinsby gennemsyret af korruption, men her er vi altså rykket ind til storbyen og et bidskt familiedrama.
Historien i "Loveless" er egentlig forholdsvis simpel. En dreng er blevet væk, og vi følger eftersøgningen, fra politiet i starten slår sagen hen og siger, at han nok kommer hjem igen, når han bliver sulten - og til optrapningen med en gruppe frivillige, der hjælper med at finkæmme de områder i nærheden, hvor drengen måske kan tænkes at være. Hele tiden akkompagneret af forældrenes bitre strid, der nu også handler om skylden for, at sønnen er forsvundet. Og fortalt i en stil, der giver en snigende fornemmelse af, at der er ufortalte hemmeligheder på spil - lidt a la en film som Michael Hanekes "Skjult".
Som "Leviathan" er "Loveless" dog ikke blot en fortælling om mennesker i en krisesituation, men også en allegori over en generel tilstand i det russiske samfund. Det bliver aldrig sagt ligeud, men filmen skildrer et koldt og kynisk samfund, hvor myndighederne er ligeglade med almindelige mennesker, og hvor hele tilværelsen synes at være en kamp for at positionere sig rigtigt til at få den størst mulige bid af kagen. Hvilket så fx tydeligvis foregår på forskellige betingelser for mænd og kvinder. Det er en barsk diagnose af samtiden, som også bliver fremhævet af Mikhail Krichmans strålende kameraarbejde i en dystert realistisk billedstil.
Derudover er det især værd at fremhæve Maryana Spivak for hendes stærke hovedrolle som moderen, der er helt utroligt bitter over sin mands utroskab. Det er sjældent at se nogen holde en så indædt rasende rolle over en hel film, men Spivak er virkelig overbevisende.
"Loveless" er en film, der udstiller den menneskelige kulde i sin samtid og symbolsk skildrer et samfund, som glemmer at tage sig af sine børn. Den er forbløffende medrivende i sin egentlig meget tilbagelænede stil, og dens fortælling er så kynisk forladt for håb, at den nærmest føles som at få en isdaggert i hjertet. Men det er også en fremragende film, som bekræfter, at Andrey Zvyagintsev er én af de mest interessante filmskabere i Europa lige nu.
12/03-2018