For meget af det selvgode
2.0
I oktober 2001 er en deling rangers de første amerikanske soldater, som efter 9/11 bliver sat ind på landjorden i krigen mod Taleban og Al-Qaeda. Deres opgave er at lede luftstøtte ind for at støtte én af krigsherrerne fra Den Nordlige Alliance, men det kommer til at foregå under helt andre forhold, end de er vant til.
"12 Strong" er baseret på den virkelige historie om den deling af amerikanske elitesoldater, der efterfølgende er blevet kendt som 'The Horse Soldiers', fordi det viste sig, at de ligesom krigsherrens tropper var nødt til at bevæge sig rundt på hesteryg i Afghanistans ufremkommelige bjergegne. Dermed red de altså også ind til kampene mod Taleban-styrkerne, der rådede over pansrede køretøjer og raketbatterier. Og alligevel lykkedes det at tilføje Taleban en serie klare nederlag med hjælp fra luften.
Det her er altså en ægte amerikansk heltefortælling, og desto mere overraskende er det, at en dansker lige pludselig dukker op som Hollywood-instruktør. Den prisvindende pressefotograf og reklamefilminstruktør Nicolai Fuglsig har tilsyneladende længe været ude efter at lave spillefilm, og han har altså fået lov til at debutere med en pænt stor produktion med et A-navn som Chris Hemsworth i hovedrollen.
Fuglsig får da også bygget filmen kompetent op med en indledende sekvens, der viser soldaternes reaktioner på 9/11, og hvordan de behandler chokket med straks at melde sig til kampen. Det virker særdeles overbevisende som billede på, hvordan amerikansk patriotisme og pligtfølelse får militærfolk til at reagere i sådan en situation. Og etablerer hovedrollerne fint med de få træk, som man nu engang kan klare sig med i en film af denne type.
Derfra går det fint videre med glimrende iscenesatte kampsekvenser og scener med akavet interaktion med lokalbefolkningen, der fint understreger, hvor langt væk hjemmefra amerikanerne befinder sig. "12 Strong" er et langt stykke ad vejen en glimrende krigsfilm og et helteepos om 12 soldater, der faktisk leverede en imponerende indsats.
Men desværre kammer den også over til sidst. For det første skurrer det i mine øjne, at Fuglsig finder det nødvendigt at krydsklippe til scener med den lokale Taleban-chef, hvor man får etableret ham som en gennemført ond og sadistisk modstander. Det bliver helt tegneserieagtigt, og man har netop allerede baggrunden med 9/11 som god grund til at gå i krig. For det andet går der også for meget patriotisk lir i den til sidst, når Hemsworth rider til angreb mod vildt overlegne styrker i slowmotion med tøjlerne i den ene hånd og en M-16 i den anden. Den slags skete ikke i virkeligheden, så der er vi ude i rendyrket retfærdig krigsfantasi.
Hemsworth fungerer ellers o.k. i hovedrollen - han har bare den der afslappede charme til at være kæk helt. Igen er der masser af klicheer i rollerne - Michael Peña som sympatisk latino-sidekick, Michael Shannon som den vise sergent - men det ville ikke gøre så meget, hvis handlingen ikke også hoppede over i ren flagwaving.
"12 Strong" viser, at Nicolai Fuglsig bestemt godt kan finde ud af at instruere film og ikke mindst har talent for at lave medrivende actionscener. Men den bliver simpelt hen for meget af det gode.

15/03-2018