Sommernattens unge smil
4.0
17-årige Elio tilbringer sommeren i familiens sommerbolig i Norditalien, hvor hans far leder et arkæologisk projekt. De har tilbudt sommerlogi til en amerikansk studerende, som også skal assistere faderen, og Elio og den nyankomne bliver hurtigt tiltrukket af hinanden.
Italienske Luca Guadagnino har lavet en flot og sanselig film om kompliceret ung kærlighed. "Call Me by Your Name" handler om de usikre første erfaringer med flirt, forelskelse og sex, og om at finde sin egen identitet i den sammenhæng. Sat på en baggrund af varm italiensk sommer, der selvfølgelig gør stemningen ekstra løssluppen. Det er en historie om de ting, der foregår i sommerlandet og senere bliver til varme minder, fordi de ikke kunne blive til noget permanent.
Historien ses primært gennem Elio, der spilles strålende af stjerneskuddet Timothée Chalamet. Med en stribe prisnomineringer er det helt sikkert Chalamets gennembrudsrolle, og han rammer overbevisende portrættet af den her unge mand, der på én gang er meget usikker og meget selvsikker. Det er i høj grad ham, der tager initiativet, og én af filmens underliggende pointer er afgjort, at folk kun kan finde sig selv seksuelt, hvis man lader dem udforske deres seksualitet.
Armie Hammer fungerer godt som det noget ældre mål for Elios begær, der har sine egne grunde til at være usikker. Og Esther Garrel har en rigtig fin rolle som den jævnaldrende pige, som Elio også flirter med, og som gør filmen til mere end bare historien om den ene sommerkærlighed. Mens Amira Casar og særligt Michael Stuhlbarg er det solide grundlag som Elios forældre, der er herligt fordomsfrie og støttende for deres søn. Det ville ellers have været nemt at gøre det til et problem at være homoseksuel i en jødisk-italiensk-amerikansk familie, men det er slet ikke det, filmen vil.
I stedet er det altså mere rendyrket en historie om de første erfaringer med kærlighed og sex, som den gamle mester James Ivory har skrevet manuskript til, baseret på en roman af André Aciman. Det bliver sensitivt og kompetent iscenesat af Guadagnino, der folder fortællingen ud fra den første abrupte introduktion over betydningsfulde cykelture til hemmelige møder. Det er velfungerende og charmerende, men også lige en smule for langtrukkent i mine øjne. Undervejs slog det mig, hvor meget handling og karakterudvikling Ivory til sammenligning fik stoppet ind i sin fremragende filmatisering af "A Room with a View", der såmænd var et kvarter kortere.
Her er det langt mere dvælende. Guadagnino har lavet en smuk film om kærlighed, der mest af alt er forelsket i forelskelsen og de bittersøde minder om hurtige op- og nedture dengang i teenageårene. Det er genkendeligt og vedkommende - og sikkert en ekstra stor emotionel oplevelse, hvis man er lidt mindre utålmodig end jeg, der altså savnede lidt fremdrift af og til.
Italienske Luca Guadagnino har lavet en flot og sanselig film om kompliceret ung kærlighed. "Call Me by Your Name" handler om de usikre første erfaringer med flirt, forelskelse og sex, og om at finde sin egen identitet i den sammenhæng. Sat på en baggrund af varm italiensk sommer, der selvfølgelig gør stemningen ekstra løssluppen. Det er en historie om de ting, der foregår i sommerlandet og senere bliver til varme minder, fordi de ikke kunne blive til noget permanent.
Historien ses primært gennem Elio, der spilles strålende af stjerneskuddet Timothée Chalamet. Med en stribe prisnomineringer er det helt sikkert Chalamets gennembrudsrolle, og han rammer overbevisende portrættet af den her unge mand, der på én gang er meget usikker og meget selvsikker. Det er i høj grad ham, der tager initiativet, og én af filmens underliggende pointer er afgjort, at folk kun kan finde sig selv seksuelt, hvis man lader dem udforske deres seksualitet.
Armie Hammer fungerer godt som det noget ældre mål for Elios begær, der har sine egne grunde til at være usikker. Og Esther Garrel har en rigtig fin rolle som den jævnaldrende pige, som Elio også flirter med, og som gør filmen til mere end bare historien om den ene sommerkærlighed. Mens Amira Casar og særligt Michael Stuhlbarg er det solide grundlag som Elios forældre, der er herligt fordomsfrie og støttende for deres søn. Det ville ellers have været nemt at gøre det til et problem at være homoseksuel i en jødisk-italiensk-amerikansk familie, men det er slet ikke det, filmen vil.
I stedet er det altså mere rendyrket en historie om de første erfaringer med kærlighed og sex, som den gamle mester James Ivory har skrevet manuskript til, baseret på en roman af André Aciman. Det bliver sensitivt og kompetent iscenesat af Guadagnino, der folder fortællingen ud fra den første abrupte introduktion over betydningsfulde cykelture til hemmelige møder. Det er velfungerende og charmerende, men også lige en smule for langtrukkent i mine øjne. Undervejs slog det mig, hvor meget handling og karakterudvikling Ivory til sammenligning fik stoppet ind i sin fremragende filmatisering af "A Room with a View", der såmænd var et kvarter kortere.
Her er det langt mere dvælende. Guadagnino har lavet en smuk film om kærlighed, der mest af alt er forelsket i forelskelsen og de bittersøde minder om hurtige op- og nedture dengang i teenageårene. Det er genkendeligt og vedkommende - og sikkert en ekstra stor emotionel oplevelse, hvis man er lidt mindre utålmodig end jeg, der altså savnede lidt fremdrift af og til.
23/03-2018
