From Russia with ...
4.0
En primaballerina fra Bolshoi-balletten bliver rekrutteret som sexagent af den russiske sikkerhedstjeneste, efter hendes karriere bliver brat afbrudt af en brækket ankel.
To gange Lawrence arbejder igen sammen i denne spionfilm fra den moderne kolde krig - nemlig superstjernen Jennifer Lawrence og instruktør Francis Lawrence, der også lavede de sidste tre Hunger Games-film. Og forbindelsen er faktisk synlig, ved at Jennifer Lawrence spiller hovedrollen i samme mutte, stædigt sammenbidte stil som hendes fortolkning af Katniss Everdeen.
"Red Sparrow" handler om en ung kvinde, der får sit liv vendt på hovedet og bliver manipuleret ind i en situation, hvor hendes krop og seksualitet pludselig er et upersonligt værktøj. Og som reagerer ved at trække sig ind i sig selv, mens hun forsøger at navigere i, hvem hun kan stole på i en hemmelig verden, hvor alt handler om manipulation og magt. Og hvor fejltrin i øvrigt kan være livsfarlige.
Plottet trækker på én af de største myter om russisk spionage, som vist endda har en vis bund i virkeligheden, nemlig den om sexagenter, honey traps, der charmerer sig til information og afpresningsmuligheder. Her er konceptet opdateret til nutiden, hvor der ikke foregives at ligge nogen større ideologisk kamp bag, men hvor Rusland og USA stadig er dødsfjender i det hemmelige spil. Hvilket sørgeligt nok føles som et ganske aktuelt tema i en samtid, hvor det på mange måder virker, som om landene er ved at genoplive Den Kolde Krig.
I "Red Sparrow" bliver konflikten krystalliseret ud i, at hovedpersonen får til opgave at besnære en CIA-agent. Han spilles ganske solidt af Joel Edgerton, som dog ikke matcher den pondus, som Jennifer Lawrence selv kan lægge i rollen som eksballerinaen, der bliver presset ud i en rolle, hun aldrig selv har bedt om. Filmen er klart på hendes side i skildringen af hendes forsøg på at bevare sig selv som menneske i et umoralsk spil - selv om amerikanerne dog naturligvis også skildres som mere pålidelige end russerne. Russerne er dog omvendt stærkt bemandet med Ciarán Hinds, Jeremy Irons og Matthias Schoenaerts som sikkerhedstjenenestens øverste chefer i denne version.
Den historie får Francis Lawrence iscenesat kompetent i en stilfuld film, der bl.a. imponerer med flot brug af røde farveflader i Jo Willems' nydelige kameraarbejde. Og som i øvrigt bærer sit kyniske syn på spionverdenen over i en hårdtslående fysisk stil. "Red Sparrow" indeholder bl.a. et par meget barske torturscener, som er med til at understrege umenneskeligheden og de dystre nuancer i efterretningstjenesternes konflikter. Den hakker også en smule i historiefortællingen og er lidt ujævn undervejs - men grundlæggende synes jeg, det her er et udmærket bud på en moderne spionfilm, der trækker på genrens konventioner, men især også har opdateret synet på sin centrale kvinderolle. Jeg ender på fire små stjerner.
To gange Lawrence arbejder igen sammen i denne spionfilm fra den moderne kolde krig - nemlig superstjernen Jennifer Lawrence og instruktør Francis Lawrence, der også lavede de sidste tre Hunger Games-film. Og forbindelsen er faktisk synlig, ved at Jennifer Lawrence spiller hovedrollen i samme mutte, stædigt sammenbidte stil som hendes fortolkning af Katniss Everdeen.
"Red Sparrow" handler om en ung kvinde, der får sit liv vendt på hovedet og bliver manipuleret ind i en situation, hvor hendes krop og seksualitet pludselig er et upersonligt værktøj. Og som reagerer ved at trække sig ind i sig selv, mens hun forsøger at navigere i, hvem hun kan stole på i en hemmelig verden, hvor alt handler om manipulation og magt. Og hvor fejltrin i øvrigt kan være livsfarlige.
Plottet trækker på én af de største myter om russisk spionage, som vist endda har en vis bund i virkeligheden, nemlig den om sexagenter, honey traps, der charmerer sig til information og afpresningsmuligheder. Her er konceptet opdateret til nutiden, hvor der ikke foregives at ligge nogen større ideologisk kamp bag, men hvor Rusland og USA stadig er dødsfjender i det hemmelige spil. Hvilket sørgeligt nok føles som et ganske aktuelt tema i en samtid, hvor det på mange måder virker, som om landene er ved at genoplive Den Kolde Krig.
I "Red Sparrow" bliver konflikten krystalliseret ud i, at hovedpersonen får til opgave at besnære en CIA-agent. Han spilles ganske solidt af Joel Edgerton, som dog ikke matcher den pondus, som Jennifer Lawrence selv kan lægge i rollen som eksballerinaen, der bliver presset ud i en rolle, hun aldrig selv har bedt om. Filmen er klart på hendes side i skildringen af hendes forsøg på at bevare sig selv som menneske i et umoralsk spil - selv om amerikanerne dog naturligvis også skildres som mere pålidelige end russerne. Russerne er dog omvendt stærkt bemandet med Ciarán Hinds, Jeremy Irons og Matthias Schoenaerts som sikkerhedstjenenestens øverste chefer i denne version.
Den historie får Francis Lawrence iscenesat kompetent i en stilfuld film, der bl.a. imponerer med flot brug af røde farveflader i Jo Willems' nydelige kameraarbejde. Og som i øvrigt bærer sit kyniske syn på spionverdenen over i en hårdtslående fysisk stil. "Red Sparrow" indeholder bl.a. et par meget barske torturscener, som er med til at understrege umenneskeligheden og de dystre nuancer i efterretningstjenesternes konflikter. Den hakker også en smule i historiefortællingen og er lidt ujævn undervejs - men grundlæggende synes jeg, det her er et udmærket bud på en moderne spionfilm, der trækker på genrens konventioner, men især også har opdateret synet på sin centrale kvinderolle. Jeg ender på fire små stjerner.
28/03-2018
