Solid reboot
3.0
Da Lara Croft skal arve sin far, finder hun en besked, der sporer hende ind på, hvor han rejste hen, da han forsvandt syv år tidligere. Det fører hende til en stillehavsø, hvor den skumle Trinity-organisation leder efter en mytisk japansk dronnings grav.
Alle tiders største computerspilheltinde er tilbage på filmlærredet med denne reboot, hvor Alicia Vikander overtager rollen fra Angelina Jolie. "Tomb Raider" anno 2018 tager historien om Lara Croft forfra med et plot, der primært er baseret på spillet af samme navn fra 2013, tilsat en indledende vignette med heltinden som cykelbud i London. Den giver en rigtig fin introduktion af Croft som en adrenalinjunkie, der ikke er bange for at gå sine egne veje - og etablerer hende som en troværdig intelligent og handlekraftig actionheltinde (nu også med lange bukser).
Derfra går det videre til Stillehavet og det klassiske adventure-plot, der som vanligt skylder en hel del til Indiana Jones. Derude begynder logikken også at halte en smule, for det virker ærligt talt lidt søgt, at Trinity-folkene skulle have løbet rundt på den ø i årevis uden at komme videre, og uden at nogen andre har opdaget, hvad der foregår. Da de kommer indenfor i graven, kommer der også en stribe udfordringer med meget tydelige referencer til seriens arv som platformsspil - og det er jo én af den slags ting, man enten elsker eller hader, afhængigt af éns forhold til Tomb Raider-spillene. Dertil er skurkene med Walter Goggins i spidsen godt nok skrevet efter de meget tynde klicheer, selv om det dog er dejligt forfriskende, at der for en gangs skyld ikke rigtig er noget med seksuelt ladede angreb på heltinden, når hun kommer i problemer.
Grundlæggende set er det en ganske solid gang actionunderholdning, den norske instruktør Roar Uthaug her har fået skruet sammen. Der er godt med tempo på, passende eksotiske locations, og Alicia Vikander er et rigtig fint valg til den ikoniske hovedrolle. "Tomb Raider" bliver næppe nogensinde til andet end uforpligtende underholdning, men denne filmudgave overgår i mine øjne de to tidligere film - og den er afgjort én af de bedre computerspilfilmatiseringer, jeg har set.
Alle tiders største computerspilheltinde er tilbage på filmlærredet med denne reboot, hvor Alicia Vikander overtager rollen fra Angelina Jolie. "Tomb Raider" anno 2018 tager historien om Lara Croft forfra med et plot, der primært er baseret på spillet af samme navn fra 2013, tilsat en indledende vignette med heltinden som cykelbud i London. Den giver en rigtig fin introduktion af Croft som en adrenalinjunkie, der ikke er bange for at gå sine egne veje - og etablerer hende som en troværdig intelligent og handlekraftig actionheltinde (nu også med lange bukser).
Derfra går det videre til Stillehavet og det klassiske adventure-plot, der som vanligt skylder en hel del til Indiana Jones. Derude begynder logikken også at halte en smule, for det virker ærligt talt lidt søgt, at Trinity-folkene skulle have løbet rundt på den ø i årevis uden at komme videre, og uden at nogen andre har opdaget, hvad der foregår. Da de kommer indenfor i graven, kommer der også en stribe udfordringer med meget tydelige referencer til seriens arv som platformsspil - og det er jo én af den slags ting, man enten elsker eller hader, afhængigt af éns forhold til Tomb Raider-spillene. Dertil er skurkene med Walter Goggins i spidsen godt nok skrevet efter de meget tynde klicheer, selv om det dog er dejligt forfriskende, at der for en gangs skyld ikke rigtig er noget med seksuelt ladede angreb på heltinden, når hun kommer i problemer.
Grundlæggende set er det en ganske solid gang actionunderholdning, den norske instruktør Roar Uthaug her har fået skruet sammen. Der er godt med tempo på, passende eksotiske locations, og Alicia Vikander er et rigtig fint valg til den ikoniske hovedrolle. "Tomb Raider" bliver næppe nogensinde til andet end uforpligtende underholdning, men denne filmudgave overgår i mine øjne de to tidligere film - og den er afgjort én af de bedre computerspilfilmatiseringer, jeg har set.
05/04-2018
