serial mom

Jeg har ikke før set en film af John Waters, da jeg mistænker vi smagsmæssigt ikke er i kongruens. Jeg har ligeledes et stort problem med satirefilm, men på trods af disse ting blev jeg alligevel nysgerrig på Massemor. Det starter da også overraskende godt ud, hvor Waters’ bidende ironi og satire over det idylliske forstadsliv har nogle oprigtigt sjove jokes i sig, og så er Kathleen Turner fra første sekund en mindre åbenbaring i hovedrollen. Turner giver karakteren et snert af filantropi, af genuin livsglæde, hvor hendes morderiske tendenser først udfolder sig når hun føler sig truet på disse og egne principper. Dette spænd hæver karaktereren til noget decideret interessant, og Turner er mageløs i hendes præstation. Efter første akt stikker det dog af for Waters og hans film, der bliver mere og mere grotesk og heri anstrengende. Waters er erklæret fan af dårlig smag, men historieudfoldelsen i Massemor føles mere utilsigtet fejlfyldt end bevidst provokerende. Filmens sidste strækning hæver helhedsindtrykket en smule, og man glemmer ikke Turners indsat, men Massemor har hverken omvendt mit indtryk af Waters eller satiriske film.