gale seagal

Jeg troede egentlig, at jeg var dækket godt ind med hensyn til Steven Seagals filmrepertoire til og med Fire Down Below, da Seagal i barndommens år havde en god plads som actionhelt hos mig. Ikke nær så markant som Bruce Willis, Mel Gibson og Arnold Schwarzenegger, men der var og stadig er noget med hans kampstil, hans nærmest hensynsløse behandling af modstanderne i et slagsmål, hans komplet arrogante attitude, som er appellerende og som overgår hans begrænsede udtryk som skuespiller. Da jeg under en sygdomsperiode, hvor man ikke vil se noget krævende, satte Hard to Kill på, viste det sig dog, at jeg som dreng ikke havde fået alle Seagals tidligere film igennem videomaskinen. Hard to Kill er dog en rimelig sløj actionfilm, der nærmest kun i det hæsblæsende klimaks får ens blod til at løbe hurtigere. Historien er dårlig fortalt, instruktør Bruce Malmuth udviser begrænset kompetence og visuel håndværk, og så er spillet ret kikset. Selv som lavpraktisk underholdning fungerer Hard to Kill ikke særlig godt, og den har ikke nostalgiens lys til at hjælpe den heller. Men i det mindste var filmen ikke krævende