jarmuschs tog

3.0
Tre korte historier forenes i tid og sted i Jim Jarmuschs underfundige, men forglemmelige film Mystery Train. Filmskaberens spøjse og menneskefokuserede humor fordrer nogle oprigtige grin, og det er ikke fordi man som sådan keder sig i Jarmuschs skæve univers. De små fortællinger og karaktererne bundfalder bare aldrig helt, og ved vejs ende trækker man lidt kuriøs og lidt ligeglad på skuldrene. Mystery Train indeholder dog filmhistoriens måske bedste latter (leveret af en hotelreceptionist som respons til egen udtalelse), og for det er Jarmuchs småexcentriske film alene værd at se.
Mystery Train