sorrentino
4.0
Som altid i en film af italienske Paolo Sorrentino, så stråler The Consequences of Love af kreativitet og enestående idéer, et højstiliseret og imponerende filmsprog, samt momenter af uforglemmelig filmskønhed. Sorrentino er utvivlsomt et unikum, hvis værker altid er værd at opsøge, men at The Consequences of Love folder sig ud som en speciel, lille krimifilm blev mig en overraskelse, og ikke nødvendigvis den helt rigtige af slagsen. Som karakterportræt af en tilsyneladende apatisk, indelukket mand, spillet af den fremragende Toni Serville, og som svævende filmform fungerede The Consequences of Love bedre for mig end dens sluttelige genrehylster. Filmens sidste scene er dog vidunderlig, og de fire stjerner til Sorrentinos anden spillefilm er store.
13/04-2018