Desperate Measures
4.0
Katjas tilværelse bliver flået fra hinanden, da hendes mand og søn bliver de tilfældige ofre for en terrorbombe i Hamburg. Politiet identificerer et nynazistisk par som de formodede gerningsmænd, og for Katja handler livet nu udelukkende om at få retfærdighed.
Fatih Akin har lavet flere prisbelønnede film om møder mellem gammeltyskeres og indvandreres kulturer, og her drejer han det tema over i sin hidtil mest voldsomme fortælling om indvandringens betydning for Tyskland. "Ud af intet" er tydeligt inspireret af sagen om NSU-mordene, som sendte chokbølger gennem Tyskland for nogle år siden. Kun de færreste havde haft fantasi til at forestille sig, at en gruppe nynazister igennem en årrække kunne myrde tysk-tyrkere, uden at nogen kom på sporet af dem.
Den form for automatreaktioner spiller Akin på i filmens første del, der fokuserer på, hvordan Katja midt i sin sorg må forholde sig til kritik fra både sine egne forældre og sin mands tyrkiske familie, fordi begge kulturer om ikke andet kan blive enige om at bebrejde hende. Plus at politiet starter med en rygmarvsreaktion: Eftersom hendes mand var tidligere straffet, var bomben nok del af et opgør i det kriminelle miljø.
I anden del forvandler "Ud af intet" sig til retssalsdrama, efter at sporene har ledt politiet frem til nynazisterne. Og her sporer Akin sig så for alvor ind på temaet om retfærdighed, når det i ret klassisk krimistil kommer til at handle om teknikaliteter, og hvorvidt der findes afgørende beviser mod de anklagede. Hvilket så igen er overgangen til, at filmens tredje del handler om den personlige søgen efter retfærdighed.
Det er altså en fortælling, der skifter stil flere gange undervejs, men centralt i hele forløbet står en stærkt spillende Diane Kruger som en stadig mere ensom Katja. Hun bliver hurtigt etableret som en selvstændig og viljestærk person - storbytysker med en snert af punk og autonom - hvilket gør, at man køber, at hun bliver ved med at handle og søge forløsning. Mens hun på samme tid bliver skildret som et alt andet end perfekt menneske.
Dermed er hovedpersonen så også billedet på den pointe, jeg tror, Akin primært ønsker at få frem. Nemlig at alle kan blive drevet ud i desperate handlinger, hvis omstændighederne er ekstreme nok, og især hvis de mister alt håb. På den måde vil forfatter-instruktøren givetvis udfordre de stereotype billeder, vi har opbygget af terrorister. Samtidig med at "Ud af intet" som nævnt også belyser de fordomme, vi har på kryds og tværs af kulturer og ideologier.
Det er en ambitiøs indgangsvinkel, men det bliver også en anelse forceret i sidste ende. Jeg har i hvert fald svært ved at gabe over hele filmens rejse fra uskyldig multietnisk familie som terrorofre til slutspillet i sidste akt - selv om Kruger altså virkelig er et omdrejningspunkt med pondus. Det virker, som om Akin har været lidt for forhippet på at lægge flere lag af pointer ind og samtidig demonstrativt stoppe sin film ind i en skabelon for selvtægtsfilm, hvor den ikke helt passer ind. Men "Ud af intet" er bestemt både interessant og tankevækkende, og jeg ender på fire små stjerner her.
Fatih Akin har lavet flere prisbelønnede film om møder mellem gammeltyskeres og indvandreres kulturer, og her drejer han det tema over i sin hidtil mest voldsomme fortælling om indvandringens betydning for Tyskland. "Ud af intet" er tydeligt inspireret af sagen om NSU-mordene, som sendte chokbølger gennem Tyskland for nogle år siden. Kun de færreste havde haft fantasi til at forestille sig, at en gruppe nynazister igennem en årrække kunne myrde tysk-tyrkere, uden at nogen kom på sporet af dem.
Den form for automatreaktioner spiller Akin på i filmens første del, der fokuserer på, hvordan Katja midt i sin sorg må forholde sig til kritik fra både sine egne forældre og sin mands tyrkiske familie, fordi begge kulturer om ikke andet kan blive enige om at bebrejde hende. Plus at politiet starter med en rygmarvsreaktion: Eftersom hendes mand var tidligere straffet, var bomben nok del af et opgør i det kriminelle miljø.
I anden del forvandler "Ud af intet" sig til retssalsdrama, efter at sporene har ledt politiet frem til nynazisterne. Og her sporer Akin sig så for alvor ind på temaet om retfærdighed, når det i ret klassisk krimistil kommer til at handle om teknikaliteter, og hvorvidt der findes afgørende beviser mod de anklagede. Hvilket så igen er overgangen til, at filmens tredje del handler om den personlige søgen efter retfærdighed.
Det er altså en fortælling, der skifter stil flere gange undervejs, men centralt i hele forløbet står en stærkt spillende Diane Kruger som en stadig mere ensom Katja. Hun bliver hurtigt etableret som en selvstændig og viljestærk person - storbytysker med en snert af punk og autonom - hvilket gør, at man køber, at hun bliver ved med at handle og søge forløsning. Mens hun på samme tid bliver skildret som et alt andet end perfekt menneske.
Dermed er hovedpersonen så også billedet på den pointe, jeg tror, Akin primært ønsker at få frem. Nemlig at alle kan blive drevet ud i desperate handlinger, hvis omstændighederne er ekstreme nok, og især hvis de mister alt håb. På den måde vil forfatter-instruktøren givetvis udfordre de stereotype billeder, vi har opbygget af terrorister. Samtidig med at "Ud af intet" som nævnt også belyser de fordomme, vi har på kryds og tværs af kulturer og ideologier.
Det er en ambitiøs indgangsvinkel, men det bliver også en anelse forceret i sidste ende. Jeg har i hvert fald svært ved at gabe over hele filmens rejse fra uskyldig multietnisk familie som terrorofre til slutspillet i sidste akt - selv om Kruger altså virkelig er et omdrejningspunkt med pondus. Det virker, som om Akin har været lidt for forhippet på at lægge flere lag af pointer ind og samtidig demonstrativt stoppe sin film ind i en skabelon for selvtægtsfilm, hvor den ikke helt passer ind. Men "Ud af intet" er bestemt både interessant og tankevækkende, og jeg ender på fire små stjerner her.
15/05-2018
