Make Captain America Great Again

5.0
I håbet om at overkomme den mæthed jeg mødte omkring Marvels superhelte-'all you can eat' buffet, satte jeg tænderne i den af filmene, jeg var mest glad for i sin tid. Og den smager lige så godt, som jeg huskede.

Beslutningen Marvel-bosserne tog om at hyre Joe Johnston som instruktør til at håndtere den mest sandsynlige akilleshæl i deres (dengang skrøbelige) filmunivers – den retskafne Captain America - er i min optik oppe på samme hylde som som castingen af Robert Downey Jr. som Iron Man.

Den gamle ”The Rocketeer”-instruktør overgår sig selv i 30'er-nostalgi, og filmen rammer en noget nær perfekt tone, hvad det angår. Komplet med store runde kamerature, gammeldags soundtrack og især tæskelækkert produktionsdesign, der kan mærkes og i hvert fald *giver* følelsen af, at du ser på fysiske ting og ikke CGI.

Dernæst får vores helt særdeles kyndig behandling og får befriende meget tid og plads til at blive bygget ordenligt op. Filmen er slet og ret skoleeksemplet på, hvordan man laver en origin-historie til en superhelt. Og hjertet er tydeligvis med - man har *villet* den her film. Bare tjek den herlige ”puppe” ud, som Captain America udklækkes i. Dens metal har den samme overflade som en gammeldags soldaterhjelm og er snydt ud af et tegnehæfte fra 40'erne. Look'et sidder i det hele taget bare lige i skabet, sand fornøjelse.

Slutteligt er Chris Evans velvalgt i titelrollen og udstråler naivitet og heroisme uden det bliver corny. I grunden ret imponerende. Hugo Weaving i fuld Red Skull-makeup (ingen CGI) er også ret fantastisk at være vidne til, og det store actionmøde mellem de to, sat i omgivelser hvor Hitlers sommerhus snildt ville passe ind, har pondus og gejst. Sådan skal den skæres, Marvel.
Captain America: The First Avenger