fra skidt til godt

Det er sjældent jeg har set en film, der starter så dårligt og ufængende ud som Solo: A Star Wars Story, for så alligevel på et tidspunkt at drage en ind og ende som en decideret god filmoplevelse. Men instruktør Ron Howard, der blev hevet ind fra sidelinjen langt inde i processen og erstattede de fantastiske komedieinstruktører Phil Lord og Chris Miller (hvis version af Han Solos unge år jeg rigtig gerne ville se, det endelige værks kvaliteter til trods), formår efter den vaklende start at vende skuden og levere et hæsblæsende eventyr, der holder et tårnhøjt tempo, men i stedet for at udmatte, som en del af nutidens amerikanske blockbusters gør, så underholder Solo: A Star Wars Story bravt. Der er rigelige at kritikpunkter at pointere hos filmen, ikke mindst tommetyk dialogeksposition, mens lidt mere fokus på karakter over pacing ikke ville have gjort noget, men filmen besidder nogle glimrende og genreinspirerede set-pieces, figurgalleriet er aldeles udmærket, og så er Alden Ehrenreich virkelig karismatisk og charmerende i hovedrollen som Han Solo. Sammenspillet mellem ham og Chewbacca er filmens trumfkort. Som afslappet Star Wars-tilskuer finder jeg, at Solo: A Star Wars Story er et aldeles værdigt og underholdende kapitel i det nu mere og mere omfangsrige univers.