slangens favntag

Tung og ufængende colombiansk film, som jeg havde glædet mig meget til at se, men som jeg endte med at måtte slæbe mig igennem. Ikke fordi Slangens Favntag er uden kvaliteter, på ingen vis. Billedsiden og locations er imponerende, den konsekvente fortællerstil, som instruktør Ciro Guerra lægger for dagen, er anerkendelsesværdig, tematikken om videnskab mod spiritualitet, modernismen mod naturen, er fine, og filmen har nogle stærke scener. Helt grundlæggende greb Slangens Favntag mig dog ikke af udefinerbare grunde, og de to timer, som filmen udspiller sig under, forekom mig derfor umådelig langsommelige. I stille sind drog tankerne mod, hvad en som Werner Herzog (der er en tydelig inspirationskilde for Guerra) ville have fået ud af materialet og omdrejningspunktet. Højst sandsynligt noget mere fascinerende.