LIVETS PRAKTIK
6.0
Hvor ønsker vi at bevæge os hen som samfund? Hvad er forskellen på kvinder og mænd? På ung og gammel? Disse spørgsmål kan man med rette debattere med sine medbiografgængere efter denne film.
I ”Praktikanten”s instruktørstol sidder Nancy Meyers. Kvinden bag film som ”Det Indviklet”, hvor Meryl Streep slås med forholdet til sin eksmand, og ”Når du mindst venter det”, hvor Jack Nicholson med vanlig charme gør haneben til Diane Keaton. Denne gang er det sværvægteren Robert De Niro, der spiller hovedrollen og han suppleres af den yngre Anne Hathaway, som efterhånden selv er blevet et Hollywood-ikon. Vores protagonist er den pensionerede forretningsmand Ben (De Niro), der grundet sin kones død mangler indhold i sit liv og derfor vælger at søge en praktikplads hos et tjekket tøjfirma. (Meyers misser her chancen for at lade De Niro spille en pensioneret mafiaboss, der skal i praktik, hvilket kunne have været sjovt at se). Ansøgningen går igennem og Ben stifter bekendtskab med det smarte personale og sin nye chef Jules (Hathaway), som han skal være assistent for.
Jules er en rigtig karrierekvinde, der har startet eget firma og samtidig har mand og barn derhjemme. Hun er tydeligvis vandt til at klare alting selv, men gennem en række gestusser vinder Ben langsomt hendes tillid. Her går Nancy Meyers ind og dissekerer forholdet mellem mand og kvinde, mellem ung og gammel. Det er ganske vist Ben, der er i praktik hos Jules, og han lærer da også en masse om teknologi og endda lidt om romance, men det som filmen i virkeligheden fortæller, er historien om Jules som praktikant. Hun kommer i praktik i livet hos Ben, som med al sin erfaring og stabilitet bliver en klippe for hende. Filmens store vendepunkt bliver, da Ben får nys om utroskab i Jules ægteskab. Her trækker Meyers og De Niro på et af hans gamle værker, nemlig ”Taxi Driver”. Ben har gennem hele sit praktikophold underspillet sin hjælp for ikke at underminere sin kvindelige chef, men i denne situation vælger han uopfordret at redde Jules fra en situation som er i konflikt med sin doksa. Akkurat som vi så det med Travis og Iris i Martin Scorseses klassiker fra 1976.
I sidste ende kommer både Ben og Jules dog ud af det gensidige praktikforløb som bedre mennesker. Det er ironisk og en kommentar i sig selv, at det er den unge, kvindelige Jules, som lærer at være mere i kontakt med sine egne værdier, ønsker og følelser af den hæmmede, udtryksfattige, ældre mand, for hvem Robert De Niro nærmest tjener som et universelt symbol. Samtidig har livet som praktikant for Ben medført en genkomst. Han er blevet vækket til live både åndeligt, men også fysisk, hvilket på vovet vis symboliseres ved at firmaets massør (en stadigt lysende Rene Russo) giver ham erektion. Nancy Meyers konfronterer os med ”Praktikanten” for langt mere end de spejlglatte overflader og den fejlfri æstetik umiddelbart antyder. Dermed peger hun netop på, at samtidens tilværelse mangler noget substantielt, som kun kan opnås gennem menneskelig kontakt. Det er heller ikke et tilfælde, at filmen netop foregår hos et firma, da sælger tøj til folk, uden at de behøver interagere med andre mennesker.
Alt i alt en stærk film og man sidder tilbage med tanken, at man ville ønske, man kunne komme i praktik hos Nancy Meyers, så man kunne lære at lave det næste store biografhit.
I ”Praktikanten”s instruktørstol sidder Nancy Meyers. Kvinden bag film som ”Det Indviklet”, hvor Meryl Streep slås med forholdet til sin eksmand, og ”Når du mindst venter det”, hvor Jack Nicholson med vanlig charme gør haneben til Diane Keaton. Denne gang er det sværvægteren Robert De Niro, der spiller hovedrollen og han suppleres af den yngre Anne Hathaway, som efterhånden selv er blevet et Hollywood-ikon. Vores protagonist er den pensionerede forretningsmand Ben (De Niro), der grundet sin kones død mangler indhold i sit liv og derfor vælger at søge en praktikplads hos et tjekket tøjfirma. (Meyers misser her chancen for at lade De Niro spille en pensioneret mafiaboss, der skal i praktik, hvilket kunne have været sjovt at se). Ansøgningen går igennem og Ben stifter bekendtskab med det smarte personale og sin nye chef Jules (Hathaway), som han skal være assistent for.
Jules er en rigtig karrierekvinde, der har startet eget firma og samtidig har mand og barn derhjemme. Hun er tydeligvis vandt til at klare alting selv, men gennem en række gestusser vinder Ben langsomt hendes tillid. Her går Nancy Meyers ind og dissekerer forholdet mellem mand og kvinde, mellem ung og gammel. Det er ganske vist Ben, der er i praktik hos Jules, og han lærer da også en masse om teknologi og endda lidt om romance, men det som filmen i virkeligheden fortæller, er historien om Jules som praktikant. Hun kommer i praktik i livet hos Ben, som med al sin erfaring og stabilitet bliver en klippe for hende. Filmens store vendepunkt bliver, da Ben får nys om utroskab i Jules ægteskab. Her trækker Meyers og De Niro på et af hans gamle værker, nemlig ”Taxi Driver”. Ben har gennem hele sit praktikophold underspillet sin hjælp for ikke at underminere sin kvindelige chef, men i denne situation vælger han uopfordret at redde Jules fra en situation som er i konflikt med sin doksa. Akkurat som vi så det med Travis og Iris i Martin Scorseses klassiker fra 1976.
I sidste ende kommer både Ben og Jules dog ud af det gensidige praktikforløb som bedre mennesker. Det er ironisk og en kommentar i sig selv, at det er den unge, kvindelige Jules, som lærer at være mere i kontakt med sine egne værdier, ønsker og følelser af den hæmmede, udtryksfattige, ældre mand, for hvem Robert De Niro nærmest tjener som et universelt symbol. Samtidig har livet som praktikant for Ben medført en genkomst. Han er blevet vækket til live både åndeligt, men også fysisk, hvilket på vovet vis symboliseres ved at firmaets massør (en stadigt lysende Rene Russo) giver ham erektion. Nancy Meyers konfronterer os med ”Praktikanten” for langt mere end de spejlglatte overflader og den fejlfri æstetik umiddelbart antyder. Dermed peger hun netop på, at samtidens tilværelse mangler noget substantielt, som kun kan opnås gennem menneskelig kontakt. Det er heller ikke et tilfælde, at filmen netop foregår hos et firma, da sælger tøj til folk, uden at de behøver interagere med andre mennesker.
Alt i alt en stærk film og man sidder tilbage med tanken, at man ville ønske, man kunne komme i praktik hos Nancy Meyers, så man kunne lære at lave det næste store biografhit.
28/06-2018
